14. december 2017
Tuse i serie 1 er et af de hold, der spiller kamp tirsdag aften. Foto: Mie Neel
Tuse i serie 1 er et af de hold, der spiller kamp tirsdag aften. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tirsdags-travlhed på banerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdags-travlhed på banerne
Lokalsport - 10. oktober 2017 kl. 11:02
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TFC Odsherred i fodboldens danmarksserie får hurtig mulighed for at ryste søndagens nederlag til B1908 af sig.

Allerede tirsdag eftermiddag spiller holdet topkamp i København, når der 16.30 bliver fløjtet op på Vanløse Stadion.

Odsherred er gledet ned på fjerdepladsen i danmarksseriens pulje 2, men med en sejr vil holdet lægge sig med samme pointtal som Vanløse på førstepladsen. Det kræver dog en sejr på fem mål, hvis Odsherred skal overtage førstepladsen på bedre målscore.

Kampen mod Vanløse blev i første omgang aflyst på grund af vand på banen, da det skulle være spillet lørdag den 16. september.

Vejret havde til gengæld ingen indflydelse på flytningen af Tuse-Glostrup. Kampen skulle have været spillet i første spillerunde, men mange Tuse-afbud gjorde, at man flyttede kampen.

De to hold ligger side om side i tabellen med otte point på ottende- og niendepladsen. Kampen fløjtes i gang i Tuse klokken 19.

Også Jyderups kamp starter klokken 19. Holdet spiller ude mod Lejre i serie 1.

Kampen skulle have været spillet fredag den 29. september, men problemer med lys­anlægget gjorde, at kampen måtte udsættes.

En enkelt divisionskamp i håndbold har også sneget sig ind i det lokale program sådan en efterårstirsdag.

Efter weekendens sejr skal Holbæks håndboldkvinder for første gang i sæson spille på hjemmebane, når Hvidovre kommer på besøg i Stadionhallen i Holbæk klokken 19.30.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk