18. november 2018
Jonas Thomsen.
Jonas Thomsen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thomsen vender hjem til Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomsen vender hjem til Kalundborg
Opdateret 24. juni 2015 kl. 21:22
Lokalsport - 24. juni 2015 kl. 19:18
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midtbanespilleren Jonas Thomsen er klar til at tørne ud for Kalundborg i fodboldens danmarksserie i næste sæson. Den tidligere FC Vestsjælland-spiller har fået sin kontrakt i Slagelse ophævet, og nu vender han tilbage til barndomsklubben.

24-årige Jonas Thomsen har i det sidste halve år spillet for HB Køge i 1. division på en lejeaftale. Men på grund af uddannelse vælger Thomsen at fortsætte efter sommerpausen i Kalundborg - hvor han er ved at uddanne sig til procesoperatør.

- Jeg har fundet ud af, at det er vigtigt at starte en uddannelse, og det er en god mulighed for mig. Heldigvis var FC Vestsjælland med på at ophæve kontrakten, fortæller han.

Thomsen spillede i Kalundborg som ungdomsspiller og tog til Holbæk Bold- & Idrætsforening som juniorspiller. Som ynglingespiller tog han videre til fodboldcollege i Silkeborg, inden han vendte tilbage til hjemegnen og Svebølles 2. divisionshold. I januar 2015 drog han videre til FC Vestsjælland.

Thomsen får i øvrigt følgeskab af flere spillere fra Slagelse. Kalundborg forstærker sig i den kommende sæson med Rasmus Grønne, Adam Kolberg og målmanden Mads Tranberg, der alle har fortid hos FC Vestsjælland.