20. maj 2019
Tvangsnedrykningen af TMS Ringsted - her i kamp mod Holbæk - i mændenes 3. division i håndbold har sikret Himmelev overlevelse og Lammefjorden en playoff-chance. Men nu har TMS anket afgørelsen.
Tvangsnedrykningen af TMS Ringsted - her i kamp mod Holbæk - i mændenes 3. division i håndbold har sikret Himmelev overlevelse og Lammefjorden en playoff-chance. Men nu har TMS anket afgørelsen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS anker tvangsnedrykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS anker tvangsnedrykning
Opdateret 03. april 2019 kl. 11:15
Lokalsport - 03. april 2019 kl. 10:38
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Må to håndboldklubber aftale et nyt spilletidspunkt, selv om den ene klub er udeblevet på grund af syge spillere - og skal den pågældende klub tvangsnedrykkes fordi den er udeblevet for anden gang i sæsonen.

arrow Læs også: TMS taber - og anker - klagesag over tvangsnedrykning

Det er hovedspørgsmålene i den sag, der for et par uger siden endte med, at Håndboldligaklubben TMS Ringsteds tredjehold i 3. division blev taberdømt i resten af sæsonens kampe, placeret sidst i rækken og næste sæson skal spille i serie 3.

Det var Holbæk Håndboldklub og HVI Himmelev, der ville have TMS straffet, og Dansk Håndbold Forbunds Turneringsudvalg gav dem medhold, efter at Håndbold Region Øst (HRØ) ellers først havde givet TMS og FIF lov til at spille kampen tre dage efter.

Straffen fra DHF har TMS Ringsted nu anket, da man mener, at HRØ's praksis med at spille kampene er den, der gælder.

- For os er det her lige meget, om det er Ligaen eller 3. division. Vi spiller efter det regelsæt, DHF stiller op. Helt grundlæggende har HRØ en praksis med, at kan klubberne blive enige om en ny kamp, så aftaler man det og spiller. Det gjorde TMS så med FIF. Det pudsige er, at Himmelev, der har brokket sig i denne sag, selv har draget fordel af den præcedens, da de har fået flyttet kampe tidligere i sæsonen. Derfor er det dobbeltmoralsk og patetisk, at Himmelev nu himler op, hvor de kan bruge en skrivebordsafgørelse til at få nogle ekstra point for at overleve i rækken, siger TMS Ringsteds advokat, Martin Falk Rømer, Advokatfirmaet Ladefoged i Ringsted.

Har I en vindersag?
- Alt kan ske i det i håndboldjuridiske system, men jeg føler, at TMS har en stærk sag. Det vigtigste er, at alle hold skal spille efter de samme regler, siger TMS Ringsteds advokat.

- Jeg håber, at appelinstansen træffer en hurtig beslutning, for den kan få konsekvenser i de sidste og afgørende kampe. Hvis TMS taber sagen i Håndboldens Appelinstans, så anker klubben til DIF-Idrættens Højeste Appelinstans. Alle skal behandles lige, og derfor tager vi den hele vejen, hvis det skal til, siger Martin Rømer.

Tvangsnedrykningen har gjort, at Lammefjorden i de kommende to weekender spiller playoff mod Tune om en plads i 3. division, mens Himmelev med afgørelsen har sikret sig endnu en sæson i 3. division.

arrow Frilund nyder stort ansvar hos TMS
24. april 2019 kl. 10:07 Opdateret: kl. 10:07
arrow TMS-trup er næsten på plads
24. april 2019 kl. 08:58 Opdateret: kl. 08:58
arrow Nyberg ny assistent i TMS
24. april 2019 kl. 08:14 Opdateret: kl. 08:14