14. november 2018
Kasper Schmeichel redder straffespark fra Luka Modric. Straffesparket blev oprindeligt indført, fordi forsvarsspillere var begyndt bevidst at bryde reglerne for at forhindre scoringer.
Kasper Schmeichel redder straffespark fra Luka Modric. Straffesparket blev oprindeligt indført, fordi forsvarsspillere var begyndt bevidst at bryde reglerne for at forhindre scoringer.
Foto: CARLOS BARRIA/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Straffespark som værn mod bevidst snyd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Straffespark som værn mod bevidst snyd
Lokalsport - 12. juli 2018 kl. 12:32
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor mange spillere skal der til for at brænde et straffespark?

arrow Læs også: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

Tre, hvis du spørger i Notts County.

Anekdoten er en af mange i straffesparkets historie, der også rummer forklaringen på clean sheet.

VM i Rusland er blevet en slutrunde med historisk mange straffespark. Ikke mindst på grund af videodommersystemet VAR, der både skal hjælpe med at fange forsvarsspillere på gale veje og frikende forsvarsspillere, når synderen reelt er en angriber med skuespillerambitioner.

Det sidste var utænkeligt i fodboldens barndom, hvor ingen kunne tænkes at bryde reglerne med vilje. Det var jo en sport for gentlemen.

Derfor går der også flere historier om, at flere straffespark blev brændt med vilje i den første tid, efter det blev indført i fodboldloven i 1891.

Amatørklubben Corinthians siges konsekvent at have misbrugt sine straffespark, fordi det var ugentlemanagtigt. En af de mest fremtrædende spillere var Charles Burgess Fry, der nåede landskampe i både cricket og fodbold foruden at tangere verdensrekorden i længdespring. Desuden var han kendt for sin veltalenhed, og afslog angiveligt sent i livet et tilbud om at blive konge i Albanien.

»Det er en stående fornærmelse imod sportsfolk, at de skal spille med en regel, der tager udgangspunkt i, at spillerne har tænkt sig at spænde ben, sparke og skubbe deres modspillere og opføre sig som sjovere af den mest skruppelløse slags«, sagde C. B. Fry.

Også det engelske fodboldforbund mente, at spillerne naturligvis ikke brød reglerne med vilje. Men samme sportslige ånd gennemsyrede ikke alle forsvarsspillere.

Rugby havde allerede på det tidspunkt en variant af et straffespark, og det har formodentlig inspireret fodboldfolket.

Billede

C.B. Fry var en af Englands helt store sportspersonligheder i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede. Han var fortørnet over, at man ville indføre et straffespark i en sport for gentlemen.


Sheffield-klubberne var i 1877 gået med i det engelske fodboldforbund, og de foreslog i 1879 at indføre et straffespark for forseelser begået foran mål.

Ellers går æren for at opfinde straffesparket til ireren William McCrum. Forslaget vakte som nævnt ikke begejstring i England, men to kampe især fik englænderne og skotterne til at stemme for regelændringen.

I den skotske pokalturnering havde forsvarsspilleren Jimmy Adams hoppet op og slået bolden væk fra målet på målstregen den 20. december 1890, og den 14. februar 1991, var det Jack Hendry fra Notts County, der med sekunder tilbage af kampen brugte hånden på mållinjen i kvartfinalen i FA Cuppen mod Stoke og sikrede sit hold en sejr på et mål.

Stoke snydt to gange

Stoke var også involveret i den første ændring i reglerne om straffesparket.

Det blev indført fra 1891-92-sæsonens start for forseelser begået på de sidste 11 meter (egentlig 12 yards, som svarer til 10,97 meter) af banen. Og straffesparket kunne frit tages fra et hvilket som helst sted på straffesparkslinjen, som gik tværs over banen 11 meter fra mål.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den 14. i rækken og handler om paragraf 14: Straffespark.

21. november 1891 fik Stoke straffe kort før tid, da de var bagud 2-1 mod Aston Villa. Men Villas målmand Albert Hichley tog bolden og sparkede den langt ud af banen. Da den blev bragt tilbage, var tiden gået, og dommeren fløjtede kampen af, inden straffesparket blev taget. Siden da er det indført i reglerne, at et straffespark skal tages, selv om tiden når at løbe ud.

Nogle mener, at den første scoring på straffespark kom allerede fire dage efter, det var blevet vedtaget på et møde den 2. juni 1891. Det er i givet fald samtidig det første fejlagtige mål på straffespark, da reglen nok var vedtaget, men endnu ikke indført. En spiller med efternavnet McLuggage siges at have scoret på straffe for Airdrieonians i Airdrie Charity Cup-finalen mod Royal Albert den 6. juni 1891.

Det ligger dog fast, at den første straffesparksscoring i en engelsk ligakamp tilhører Joseph Frederick Heath, da Wolverhampton Wanderers slog Accrington Stanley 5-0 den 14. september 1891.

Fra linje til felt og plet

Da straffesparket blev indført, kunne man ikke score direkte på nogen anden igangsættelse, men straffesparket har man altid kunnet score direkte på.

Oprindeligt kunne man altså få straffespark i hele banens bredde, men i 1902 indførte man straffesparksfeltet og målfeltet, som vi kender dem i dag, hvor straffesparksfeltet strækker sig 16,5 (18 yards) meter ud fra indersiden af stolperne og 16,5 meter ned ad banen. Samtidig indførte man straffesparkspletten midt for målet 11 meter ude.

Cirkelbuen, der markerer 9,15 meter fra straffesparkspletten, kom dog først til i 1937. Det skete for at tydeliggøre, hvem der sparkede. Alle andre skulle være uden for buen.

Og selv om straffesparket ligner sig selv, er der sket ændringer.

Den første kan der nærmest sættes navn på. Målmanden William Foulke var berømt for at redde straffespark. Når der blev fløjtet stormede han ganske enkelt ud mod pletten, og det har været et skræmmende syn, for målmanden var 190 centimeter høj og vejede tæt på 150 kilo.

Det fik IFAB, der laver fodboldloven, til at indføre reglen om, at målmanden skulle blive stående på mållinjen med begge fødder på jorden indtil, der blev sparket.

Tyksak bag clean sheet

Den store målmand - altså William Foulke - siges i øvrigt at være manden bag udtrykket »clean sheet«. På dansk er det oftest oversat til at holde buret rent, selv om det egentlig betyder rent lagen. Årsagen skal findes i en kamp mellem Bradford og Accrington Stanley. Den store målmand stod for Bradford, da hans trøje gik i stykker. Det var ikke sådan lige at finde en ny i den rette størrelse, så han blev i stedet indsvøbt i et lagen. Det lykkedes ham angiveligt både at undgå lukke mål ind og at undgå at gøre det lånte lagen beskidt.

Derfra skulle der gå omkring 90 år, før der igen rent lovmæssigt blev rørt ved straffesparket.

Men det har været i centrum i mange dramaer. De fleste med målmænd i centrum, men angriberne melder sig også.

To mand om at score

I 2016 valgte Lionel Messi bare at trille bolden let fremad, så hans holdkammerat i Barcelona Luis Suárez kunne løbe ind og sparke bolden forbi den liggende målmand, da Suárez derved fuldbyrdede sit hattrick mod Celta Vigo - sjovt nok på 125 års-dagen for Notts County-Stoke, som vel kan siges at være kampen, der affødte straffesparket.

Messis aktion var fuldt lovlig, og han var ikke den første til at gøre det. Den ære menes at tilfalde Jimmy McIlroy og Danny Blanchflower, der udførte for Nordirland i en landskamp mod Portugal 1. maj 1957.

Også danske Jesper Olsen har været involveret i et to mands-straffespark, da han sammen med legenden Johan Cruyff nåede at spille et-to på et straffespark til Ajax.
Johan Cruyff løb til bolden, men trillede den blot ud til siden. Her kom Jesper Olsen løbende og spillede bolden tilbage til Cruyff, der kunne score fra fem meter.

Jesper Olsen og Johan Cruyff scorer sammen på straffe for Ajax Amsterdam. Video: Ajax Amsterdam
Tre mand om at brænde

Ellers er det mest brændte straffespark, der går over i historien. Her stod Notts County 22. september 1972 for en bemærkelsesværdig bedrift, da det lykkedes for tre spillere at brænde det samme straffespark.

I en 2. divisions-kamp mod Portsmouth på Fratton Park fik Notts County en straffespark, som Portsmouth fans var aldeles uenige i. Den normalt sikre skytte Kevin Randall skød på målmanden, men dommeren mente, at målmanden var gået før tid.

Ny utilfredshed fra publikum og nyt straffespark - og ny sparker. Denne gang skulle den stærke skotske landsholdsspiller Don Masson sparke. Han sparkede dog endnu dårligere end Randall, men dommeren dikterede igen omspark, fordi han ikke havde fløjtet spillet i gang.

Ny utilfredshed, advarsel til Masson, nyt straffespark - og igen ny sparker.

Denne gang fik angriberen Brian Stubbs chancen, men han sendte bolden langt over mål, og det spark var dommeren tilfreds med.

Don Masson blev i øvrigt senere berømt, da han ved VM i 1978 brændte straffespark for Skotland ved stillingen 1-1 mod Peru. Efterfølgende scorede Teófilo Cubillas to mål, så Peru vandt. Og Skotland måtte se Peru og Holland gå videre fra gruppespillet.

Faktisk måtte et straffespark i 1956 i første kvalifikationsrunde til FA Cuppen i 1956 mellem Chichester City og Andover sparkes fire gange, men det endte med en scoring.

From og Høgh i særklasse

I Danmark er der især to målmænd, der skiller sig ud omkring straffespark.

AGF's målmand Henry From er berømmet for sit tyggegummi. I OL-semifinalen i 1960 var Danmark foran 1-0 mod Ungarn, da de fik straffespark. Henry From gik ud og satte sit tyggegummi fast på stolpen, og efterfølgende brændte Pal Varhidi, og Danmark vandt 2-0.

Du kan se Henry Froms tyggegummiredning på DR.dk/Bonanza.

Mange målmænd har siden forsøgt sig med støvlespark på stolperne og deslige, men få har så god en redningsprocent som landsholdets målmandstræner Lars Høgh. Han vil ikke offentligt gå i detaljer, men OB-ikonet med 817 kampe lærer sine målmænd nogle fif i forhold til at lokke en skytte til at skyde et bestemt sted.

I moderne fodbold er der dog næppe nogen, der kommer op på siden af Helmuth Duckadam. I 1986 sikrede han Steaua Bukarest finalesejren i mesterholdenes europacup mod Barcelona. Både ordinær kamp og forlænget spilletid var sluttet 0-0, men rumænerne vandt 2-0, da Helmuth Duckadam reddede alle fire Barcelona-forsøg i straffesparkskonkurrencen.

Omvendt fik den nuværende AaB-træner Morten Wieghorst Den Olympiske Komites fair play-pris, efter han i 2003 bevidst brændte et forkert dømt straffespark i en landskamp mod Iran i Carlsberg Cup.

I de seneste 20 år, er der igen sket en smule omkring straffesparket. I 1995 fik spillerne lov at stå på siderne af straffesparksfeltet, så længe de stadig var bag bolden, og siden 1997 har målmanden måttet bevæge sig på stregen, men må stadig ikke komme ud af målet, før sparket er taget.

Også spillernes tilløb har været under lup. Her er det i dag tilladt både at finte og stoppe i tilløbet. Men man må ikke lave stopfinten, når tilløbet er afsluttet. Så når foden på støttebenet er sat i jorden, skal der sparkes.

arrow Et målspark er vel bare et målspark
14. juli 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
13. juli 2018 kl. 14:17 Opdateret: kl. 12:34
arrow Fra frie spark til frisparkskonger
11. juli 2018 kl. 16:07 Opdateret: kl. 14:32