19. september 2018
Fodbold, danmarksserien. TFC Odsherred-FA2000. Alexander Dige. Foto: Brian Jensen
Fodbold, danmarksserien. TFC Odsherred-FA2000. Alexander Dige. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Straffespark sikrer Odsherred point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Straffespark sikrer Odsherred point
Opdateret 15. august 2018 kl. 22:32
Lokalsport - 15. august 2018 kl. 22:21
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en dårlig første halvleg var TFC Odsherred bagud med et enkelt mål i onsdagens hjemmebane-opgør mod FA2000 i fodboldens danmarksserie. Men værterne, der spillede på kunstigt underlag i Asnæs, mandede sig op efter pausen og fik fortjent udlignet på straffespark.

De første 45 minutter bød kun på få chancer, men på et gevaldigt overtag til gæsterne. Gæsterne fra Frederiksberg dominerede på banens midte og stod også for de fleste af de offensive aktioner. Mod halvlegens slutning bragte FA2000 sig foran, da en misforståelse mellem målmanden Lasse Sømmergaard og højrebacken Haydar Said førte til scoring af Christopher Grube Jensen.

Efter pausen var hjemmeholdet mere på dupperne og begyndte gradvist at komme til flere chancer. Den helt store og åbne chance udeblev dog, lige indtil den indskiftede angriber Yousef Ghani blev væltet i feltet, så anfører Alexander Dige kunne udligne.

- Det var en stikning i dybden, og Haydar Said holdt angriberen væk, så jeg skulle bare have sparket bolden væk. Det var min fejl, erkendte målvogteren Sømmergaard om åbningsmålet.

- Men på baggrund af første halvleg er vi godt tilfredse med et point. Og fire point efter to kampe, det er godkendt, lød det fra TFC Odsherred-målmanden.