25. juni 2018
Holbæk i blå trøjer vandt søndag 4-1 over FA 2000.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk i blå trøjer vandt søndag 4-1 over FA 2000.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storsejr til Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storsejr til Holbæk
Lokalsport - 03. juni 2018 kl. 15:23
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk vandt søndag 4-1 hjemme over FA 2000 i danmarksserien i fodbold.

Det var en kamp, hvor angrebene fungerede bedre end forsvarerne, og det gav en række chancer i begge ender i en kamp, der ellers foregik i et forholdsvist lavt tempo i varmen.

FA 2000 havde bolden i nettet i det niende minut, men der blev dømt offside.

Mikkel Jensen fik en god håndfuld store chancer, men det lykkedes ham ikke at få scoret.

Det gjorde det til gengæld for Torbjørn Billeskov i det 29. minut. Et klumpspil foran feltet endte med, at han kunne tage to træk til siden og sparke bolden ind ved stolpen.

Holbæk havde flere muligheder for at gøre det til 2-0, men i stedet kom gæsterne på 1-1 fem minutter før pausen, da Mikkel Kvist blev fanget ude af sit mål, så gæsternes Lucas Simonsen kunne score på langskud.

I anden halvleg bragte Torbjørn Billeskov Holbæk på 2-1, da han udnyttede en stikning i feltet.

Han bragte også Holbæk på 3-1 i det 42. minut på et langskud, og i overtiden gjorde Malte Sjørslev det til 4-1, da Mikkel Jensen spillede ham helt fri.