21. november 2017
Holbæk i hvidt slog lørdag Stenløse i blåt med 5-1.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk i hvidt slog lørdag Stenløse i blåt med 5-1.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storsejr til Holbæk i topopgør mod Stenløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storsejr til Holbæk i topopgør mod Stenløse
Lokalsport - 21. oktober 2017 kl. 15:31
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk vandt lørdag med 5-1 ude over Stenløse i danmarksserien og har derfor nu fire point fra tredjepladsen ned til Stenløse på fjerdepladsen.

I klubbernes første møde vandt Stenløse, 3-1 i Holbæk, men allerede efter fem minutter viste Holbæk, at de var kommet efter alle tre point.

Mads Bobjerg Larsen brød igennem i højre side og lagde et skruet indlæg ind foran mål, hvor Jesper Halling kom forrest og sendte bolden i mål.

Holbæk havde flere gode muligheder for at komme på 2-0, men det kom de først kort før pausen, hvor en indøvet frisparkskombination mislykkedes fuldstændig. Men bolden røg over til Andrew Kakooza, der sparkede den i mål.

Stenløse nåede dog at reducere inden pausen. Holbæks Jonas Thomsen gled på den glatte bane, og det gav Dennis Jacobsen en friløber. Målmanden reddede flot, men returbolden ramte Mads Bobjerg Larsen og sprang i mål.

anden halvleg startede som første. Med en scoring af Jesper Halling efter fem minutter. Denne gang var det dog Mikkel Jensen, der lagde op efter en dribletur i højre side.

Midt i anden halvleg blev kampen endegyldigt afgjort. Først ville hjemmeholdet have frispark på kanten af straffesparksfeltet, da de mente, at Holbæks måmand Magnus Christoffersen under et fortrudt udkast havde hånd på uden for feltet. Minuttet efter fik de en advaqrsel for et frustrationsfrispark, og i kølvandet på det blev det 1-4.

Situationen så egentlig ud til at være afværget, men en glidende målmand Tim Lund valgte at spille bolden med brystet i stedet for at tage med hænder. Bolden endte hos Mikkel Jensen, der kunne score i tomt mål.

10 minutter før tid scorede Jesper Halling sit tredje og kampens sidste mål, da han omsatte et indlæg fra Andrew Kakooza.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk