15. december 2018
Fodbold. Sjællandsserien. Tuse-Herlev. Lasse Frendrup. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Fodbold. Sjællandsserien. Tuse-Herlev. Lasse Frendrup. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stensikker Tuse-sejr over Herlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stensikker Tuse-sejr over Herlev
Opdateret 14. april 2018 kl. 19:57
Lokalsport - 14. april 2018 kl. 17:35
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tuse og Herlev lå inden lørdagens møde side om side i sjællandsserien, og lørdagens bundopgør på Tuse Stadion kunne sende værterne yderligere ned i bundstriden. Men efter en overbevisende indsats mod et tamt Herlev-mandskab sikrede Tuse sig en 4-0 sejr og tre vigtige point.

arrow Læs også: Kalundborg-dukkert af de værste

Lasse Frendrup sørgede for en drømmestart for hjemmeholdet med målet til 1-0 efter otte minutter. Og selv om Tuse dominerede første halvleg blev det ikke til yderligere scoringer, ikke mindst fordi Tuse-målmanden Kasper Gettermann var klar med en dobbeltredning på værternes eneste forsøg.

Anden halvleg var blot tre minutter gammel, da Tuse fordoblede føringen. Der herskede stor tvivl om, hvem der rent faktisk havde den sidste berøring. Både Niklas Vard og Christian Nielsen hævdede hårdnakket at være målscorer, efter at Herlev-målmanden stort set boksede bolden i eget net efter et hjørnespark.

I kampens slutning udnyttede Tuse, at gæsternes anfører var sendt til afkøling med et gult kort, og scorede to flotte mål. Først lagde Frendrup uselvisk bolden til rette for indskiftede Lucas Kindt Jensen, der nemt kunne score, og minuttet efter byttede de to roller, da Kindt Jensen lagde op til Frendrups mål til 4-0.

Efter sejren er Tuse nu seks point foran Herlev, der er tredjesidst og ligger lige over nedrykningsstregen.