19. november 2018
Fårevejles træner Lars Nielsen måtte erkende, at hans mandskab ikke ramte dagen ude mod Solrød.
Fårevejles træner Lars Nielsen måtte erkende, at hans mandskab ikke ramte dagen ude mod Solrød.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrød stoppede Fårevejles stime

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrød stoppede Fårevejles stime
Lokalsport - 07. september 2018 kl. 21:31
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fårevejle kom med en oprykning og tre sejre i træk i bagagen til fredagens udekamp i serie mod Solrød, der kun havde vundet en kamp i sæsonen.

Men det blev hjemmeholdet, der kunne juble efter kampen, hvor Fårevejle aldrig fandt fodfæste.

- Vi rammer forbi skiven i dag. Det var en kollektiv offday, siger Fårevejles træner Lars Nielsen.

Han havde modtaget så mange afbud, at han kun havde 13 spillere med til kampen. Og heldet måtte han se langt efter.

Målmand Nicoali Nielsen kom til at se dum ud, da han først forsøgte at bokse et langskud væk, der i stedet gik ind til 1-0 ved Mads Walker, og 10 minutter før tid fik sendt bolden lige ud i fødderne på Metin Hassan, der lukkede kampen med sin scoring til slutresultatet 3-1.

I mellemtiden havde Fårevejle bolden en del, men de havde problemer med at score. Det betød, at hjemmeholdets Andreas Dittler kort ind i anden halvleg kunne score til 2-0 på en omstilling.

- At vi kunne holde rækkens mest scorende mandskab fra de store chancer var meget opløftende, siger Solrøds træner Jeppe Brun Svensson.

Fårevejle forsøgte i anden halvleg at spille emre fysisk og satte Gibril Janneh ind. Det lykkedes også at få reduceret ved Martin Næsby Hansen, og Gibril Janneh havde muligheden for at udligne, inden hjemmeholdet altså til sidst udnyttede gaven og lukkede kampen til 3-1.