10. december 2018
Julie Høgh Larsen blev Holbæks topscorer med 15 mål. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Julie Høgh Larsen blev Holbæks topscorer med 15 mål. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søstrene Larsen i målhumør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søstrene Larsen i målhumør
Lokalsport - 05. december 2018 kl. 11:07
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Julie Høgh Larsen og storesøster Kristine Høgh Larsen var de helt store målskytter, da Holbæk i U18-pigernes 2. division vandt det ultra lokale opgør mod Stenhus Idrætsklub med 21-26 i Ny Stenhushal tirsdag aften.

Søstrene Larsen scorede tilsammen 20 af Holbæks 27 mål, og især Julie Høgh Larsen, der også spiller på håndboldklubbens bedste hold i kvindernes 3. division, var flyvende med ikke mindre end 15 mål i alt.

På forhånd var Holbæks tophold sikret oprykning til 1. division efter julepausen, og måske var det grunden til at holbækkerne var lidt længe om at få spillet til at fungere.

Stenhus, der ligger sidst i divisionen, kom klart bedst fra start og førte med et par mål gennem hele første halvleg.

Men ifølge Stenhus-træner Mogens Weis tog hans hold en række dårlige beslutninger umiddelbart efter pausen, blandt andet ved at lade søstrene Larsen få plads til deres mange afslutninger.

I Holbæk-lejren blev tempoet skruet op efter pausen, og det mente Holbæk-træner Henning Gybel Larsen, var en afgørende grund til at hans hold efterhånden overtog styringen og med 10 minutter igen fik udlignet til 19-19.

Holbæk møder på hjemmebane Brøndby i årets sidste kamp på lørdag, mens Stenhus allerede torsdag spiller ude mod Lynge-Broby, der er et af de tre hold som stadigvæk har chancen for at rykke med Holbæk op i 1. division.