12. november 2018
Fodbold: Fårevejle-Raklev ¬ Foto: Per Christensen
Fodbold: Fårevejle-Raklev ¬ Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smil og suk i serie 1

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smil og suk i serie 1
Lokalsport - 08. november 2018 kl. 10:57
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udsigten er bedst fra toppen. Og i fodboldens serie 1 har oprykkerne fra Fårevejle i mange uger nydt udsigten efter et forrygende efterår. hvor holdet overvintrer på førstepladsen, fire point foran nærmeste forfølger.

Fårevejle har imponeret med frisk og seværdig fodbold, og det har overrasket både i og uden for klubben.

- Jeg tænker, at det er overraskende, at vi ligger som vi gør, det er lidt specielt. Men det har været fortjente sejre, de fleste kampe har vi vundet med to mål eller mere, og det har overrasket mig, at vi har kunnet være så konstante, siger træneren Lars Nielsen, der har ført holdet til otte sejre, en uafgjort og blot to nederlag.

- Den store status er, at vi er meget positive, og ved afslutningsfesten i lørdags blev der talt om, at det er tæt på et H.C. Andersen-eventyr. Men vi er ikke færdige endnu, selv om vi er tæt på at nå det første delmål, der er at undgå nedrykning, lyder det fra træneren.

I bunden af rækken har oprykkerne fra Holbæk United slet ikke kunnet følge med de øvrige oprykkere, der i form af Fårevejle, Vordingborg og Gørslev har sat sig på de tre øverste pladser i tabellen.

Efter fem oprykninger i træk er Holbæk United tilsyneladende stødt på muren, og træner Turgay Keskin er da også langt fra tilfreds med udbyttet i de første 11 kampe. Det lyder på to sejre, fire uafgjorte og fem nederlag - og en placering som næstsidst.

- Jeg tænker, at det skulle have kastet flere point af sig. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke har skrabet flere samnmen, især i starten af sæsonen. Vi har vundet den første og den sidste, begge med 1-0, og det er simpelthen for lidt, erkender Holbæk United-træneren.

- Jeg var bange for, at kvaliteten i serie 1 var højere, men der er jeg blevet overrasket. Det kan lyde mærkeligt, når vi ligger under nedrykningsstregen, men det er mit indtryk. Vi har tabt til dårligere hold, der har gjort de rigtige ting på dagen, forklarer Keskin, der på trods af tilgang har haft problemer med at få spillerne til at komme til træning.

Raklev nåede med efterårssæsonens sidste hjemmebanesejr, 4-2 over Skælskør, lige nøjagtig at hente flere sejre end nederlag - henholdsvis fem og fire. Raklev har spillet to kampe uafgjort, og det har rakt til en fjerdeplads i vinterpausen.

- Det har været en rodet halvsæson. Vi har spillet godt, men så sandelig også dårligt. Vores top- og bundniveau ligger milevidt fra hinanden. Vores omgang med bolden er god, men vi har manglet kynisme, konstaterer Nielsen.

Hos det sidste lokale hold i rækken, Kalundborg, skal klubbens nye træner, Bo Sørensen, forsøge at hive mandskabet op fra sidstepladsen.