23. april 2019
Lasse Villumsen, til venstre og Emil Schrøder scorede tilsammen 12 mål, da Lammefjorden vandt over Jernløse i september. I aften mødes de to hold så i Jernløsehallen.
Lasse Villumsen, til venstre og Emil Schrøder scorede tilsammen 12 mål, da Lammefjorden vandt over Jernløse i september. I aften mødes de to hold så i Jernløsehallen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skæbnekamp og lokalopgør onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skæbnekamp og lokalopgør onsdag
Lokalsport - 20. marts 2019 kl. 14:41
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjemmeholdet har revanche til gode, og udeholdet skal vinde for at have en chance for ikke at rykke ned.

arrow Læs også: Lammefjorden slog Jernløse for anden gang i sæsonen

Det er scenariet for onsdag aftens lokalopgør i Jernløsehallen, hvor Jernløse i mændenes 3. division i håndbold tager imod Lammefjorden.

- Jamen, vi forventer da at gentage vores sejr fra sæsonpremieren i Hørve, kort fortalt, siger Lammefjordens træner Martin Larsen med et smil.

Træneren husker det omvendte opgør, hvor Lammefjorden vandt overbevisende uden egentlig at være truet.

Lammefjorden skal dog ikke regne med at få det nemt i Jernløsehallen, hvor ønsket om revanche for sæsonpremierens pinsomme nederlag, stadigvæk dominerer.

- Vi ramte slet ikke noget i Hørve og skulle bare hurtigst muligt videre. Vi går selvfølgelig til kampen mod Lammefjorden for at vinde og få revanche. Vi er 100 procent klar, så Lammefjorden må da være mindst 200 procent klar, gætter Jernløse-træneren, som må undvære den vestrehåndede back Nikolaj Clausen, der noget uforståeligt fik direkte rødt kort i den seneste kamp mod Rødovre og - endnu mere uforståeligt - har fået to spilledages karantæne for sin udåd.

Til gengæld er rutinerede Jacob Storm vendt tilbage på træningsbanen efter en skadespause, og hvis ryggen kan holde til det, er han tilbage i Jernløse-truppen mod de lokale og stærkt pointhungende rivaler.

Lammefjorden skal have mindst fem point i de sidste tre kampe for at have en chance for at undgå nedrykning. I de første 19 kampe har holdet i alt hentet fem point.

Der er kampstart 20.15 i Jernløsehallen.