Når det danske kvindelandshold i fodbold mandag går på banen mod Finland på Cypern, bliver det uden Simone Boye Sørensen.
Den stærke forsvarsspiller fra Regstrup, der for nyligt er skiftet til Bayern München, er blevet skadet og kommer ikke med på træningslejren.
Det meddelte DBU mandag via Facebook.
Landstræner Lars Søndergaard har i stedet udtaget Mie Leth Jans til turen, hvor Danmark spiller landskamp mod Finland.
Simone Boye Sørensen debuterede på landsholdet i december 2012, og den stærke 26-årige forsvarsspiller har nået 55 A-landskampe. Hun debuterede, mens hun spillede for BSF, men skiftede hurtigt til Brøndby, hvor hun blev en bærende spiller. I 2017 skiftede hun til svenske Rosengård, og denne vinter er hun altså skiftet til Bayern München.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her