13. november 2018
Holbæk i blå trøjer vandt lørdag 3-0 hjemme over Skjold Birkerød.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk i blå trøjer vandt lørdag 3-0 hjemme over Skjold Birkerød.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sikker Holbæk-sejr over Birkerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikker Holbæk-sejr over Birkerød
Lokalsport - 01. september 2018 kl. 13:47
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk vandt lørdag 3-0 hjemme over Skjold Birkerød i danmarksseriekampen på SuRi Park i Holbæk.

Efter en meget chancefattig start med mest spil på de midterste 40 meter af banen fik Holbæk trykket spillet ned i Skjold Birkerøds ende.

Efter 24 minutter endte en lang diagonalbold hos Mikkel Jensen i kanten af straffesparksfeltet, og han sparkede bolden sikkert ind til 1-0.

To minut ter senere ramte Birkerøds Troels Cilius Nielsen overliggeren fra 30 meter. Men det var reelt gæsternes eneste chance i halvlegen.

De sidste 20 minutter af første halvleg mindede til tider om belejring af Birkerøds felt, men det forblev 1-0 ved pausen.

Kort ind i anden halvleg kunne Morten Rønne have udlignet, da han noget tilfældigt stod fri foran mål. Men inden han opfattede chancen havde David Paris i Holbæk-målet sikret sig bolden.

Og derfra stod der Holbæk på kampen.

Marcus Carlson Pedersen headede Holbæk på 2-0 efter et hjørnespark i det 65. minut, og seks minutter senere blev det 3-0, da Mikkel Jensen overspurtede alt og alle og endte med også at runde keeperen og sende bolden i mål.

I kampens afslutning kom Birkerød bedre med i spillet, men det forblev ved 3-0-sejr til Holbæk, der dermed står noteret for fire sejre i fire kampe. Skjold Birkerød har tre point efter fem kampe.