21. oktober 2019
TFC Odsherred-anfører Alexander Dige, til højre, og fem af holdkammeraterne følger i næste sæson med træner Erdogan Aslan, til venstre, til Ishøj i fodboldens danmarksserie. Foto: Peter Andersen
TFC Odsherred-anfører Alexander Dige, til højre, og fem af holdkammeraterne følger i næste sæson med træner Erdogan Aslan, til venstre, til Ishøj i fodboldens danmarksserie. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seks spillere følger med Erdo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks spillere følger med Erdo
Lokalsport Nordvestnyt - 24. maj 2019 kl. 16:11
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når sæsonen går på hæld begynder de fleste fodboldtrænere at kigge frem mod næste sæson - hvis altså ikke man er involveret i op- eller nedrykningsspørgsmål. Det er der ikke den store grund til for TFC Odsherred-træneren Erdogan Aslan, der i næste sæson skal stå i spidsen for danmarksseriekollegerne fra Ishøj.

Alligevel kan træneren godt tillade sig et lille smugkig frem mod perioden efter sommerpausen. For efter at TFC Odsherred har meldt ud, at man fra næste sæson vil lægge mindre vægt på elitefodbold og i stedet satse på egne og lokale talenter, så har en række Odsherred-spillere valgt at følge med Aslan til Ishøj.

Det gælder anfører Alexander Dige, Emre Selvi, Deniz Karaca, Esajas La Cour, Wilson Henningsen og Mikkel Vestergaard. Og derfor kan Odsherred-træneren måske nok tillade sig at spekulere lidt over Ishøj-fremtiden, når TFC Odsherred lørdag løber på banen til opgør mod Allerød.

Ifølge Odsherred-sportschef Henrik »Småtte« Pedersen skal klubben nu i gang med overvejelserne om, hvorvidt klubben skal trække danmarksserieholdet fra den kommende sæson.