16. januar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejr dedikeret til syg træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejr dedikeret til syg træner
Lokalsport - 10. december 2018 kl. 12:00
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jernløse vandt lørdag lokalopgøret i mændenes 3. division i håndbold ude over Holbæk.

Det er tredje år i træk, at Jernløse ligger i 3. division efter den historiske oprykning. Men da Holbæk samme år rykkede ned, var lørdagens kamp den første mellem de to klubbers bedste hold hos mændene.

Dermed gik en drøm i opfyldelse for Martin Rasmussen i Jernløse. Men da han for nyligt har fået både en hjerneblødning og en blodprop i hjernen, havde han ikke mulighed for selv at se kampen. Til gengæld var spillere og trænere fuldt ud klar over, at de var ved at leve hans drøm ud.

- Han er en mand, som alle kan lide, og han har været med til at bygge det hele op i Jernløse. Hans største ønske var, at vi kom til at spille mod Holbæks førstehold. Det er ærgerligt, at han ikke var her til at se det, men vi kæmpede allesammen for ham, siger Jernløses træner Kennet Lange Rasmussen.

Martin Rasmussen er træner for Jernløses kvinder, men efter hans sygdom blev efterårets sidste kamp mod Løve-Høng udsat. Den er nu programsat til tirsdag den 8. januar - to dage efter lokalopgøret mod Lammefjorden, som bliver første kamp efter nytår.

Det er endnu uklart, hvem der kommer til at træne Jernløses kvinder.