22. november 2017
Mathias Rysgaard svømmede sig til DM-sølv og EM-billet i fredagens DM-finale i 200 meter fri i Greve.
Mathias Rysgaard svømmede sig til DM-sølv og EM-billet i fredagens DM-finale i 200 meter fri i Greve.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rysgaard er klar til EM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rysgaard er klar til EM
Lokalsport - 10. november 2017 kl. 20:37
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Otte hundrededele af et sekund skilte ham fra en guldmedalje i fredagens DM-finale på 200 fri ved de danske kortbanemesterskaber i Greve Svømmehal.

Men da kalundborgenseren Mathias Rysgaard fra Holbæk Svømmeklub havde fået pulsen en smule ned, var den lille skuffelse over at være blevet slået af Sebastian Ovesen fra Kvik, Kastrup i selve indslaget, verfet væk og afløst af en stor glæde og tilfredsstillelse over at have kvalificeret sig til kortbane-EM, som afvikles i Royal Arena i december.

Med finale-tiden 1.45.90 minut kom Mathias Rysgaard ikke alene klart under kravtiden på 1.46.53. Han satte også personlig rekord, og var i det hele taget en glad og tilfreds mand efter fredagens DM-finale, som blev vundet af Kastrup-svømmeren i 1. 45.82 minut.

Mathias Rysgaard førte ellers finalen til den sidste meter, hvor Ovesen til allersidst slog hånden i bassinkanten først.

- Jeg blev træt til sidst og kunne fornemme, at han nærmede sig. Jeg blev selvfølgelig skuffet et øjeblik, men jeg har kvalificeret mig til mit første store internationale mesterskab som senior, så jeg går i seng med et smil på læben i aften, slog Mathias Rysgaard fast umiddelbart efter løbet.

Rysgaard skal i de næste dage også svømme 50 meter fri, 100 meter ryg, 100 meter butterfly og 50 meter ryg, og han vil sigte efter A-finaler.

En anden af Holbæk Svømmeklubs topsvømmere, Sarah Bro, var også i finale-vandet på andendagen af DM-stævnet. Hun blev nummer tre og bronzemedalje-indehaver i 100 meterrygsvømning i 59.78 sekunder. Det var et et godt stykke under EM-kravet, men da både Mie Ø. Nielsen og Victoria Bjerrre var hurtigere, blev det dem, der snuppede de to EM-billetter.

Også Holbæk Svømmeklubs Niels Ottosen kom øverst på medaljeskamlen i Greve. Sammenlagt blev han nummer seks i seniorfinalen i 200 meter brystsvømning, men det var nok til et såkaldt ungdomsmesterskab, som er for de to yngste årgange ved mesterskaberne.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk