26. maj 2019
Jimmy Falk (nummer tre fra højre) blev den første Holbæk-træner til at sikre oprykning i denne sæson, da klubbens andethold med sejren på 2-0 over Tune mandag rykkede op i serie 1. Det var der bare ingen i klubben, der vidste.  Lars Feist og Morten Skovby ved siden af kan sikre endnu en oprykning søndag med klubbens danmarksseriehold.
Jimmy Falk (nummer tre fra højre) blev den første Holbæk-træner til at sikre oprykning i denne sæson, da klubbens andethold med sejren på 2-0 over Tune mandag rykkede op i serie 1. Det var der bare ingen i klubben, der vidste. Lars Feist og Morten Skovby ved siden af kan sikre endnu en oprykning søndag med klubbens danmarksseriehold.
Foto: Svend Erik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rykkede op i serie 1 uden at vide det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rykkede op i serie 1 uden at vide det
Lokalsport - 14. maj 2019 kl. 16:55
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Forudsat, du har regnet rigtigt, så er det en fantastisk nyhed. Og så sidder jeg her med et glas vand.

Sådan siger Holbæks manager Morten Skovby, da Nordvestnyt tirsdag ringede for at ønske tillykke med oprykningen til serie 1 for klubbens andethold. Oprykningen kom i hus, da holdet mandag vandt 2-0 hjemme over Tune. Men der hører en længere forklaring med.

Hvalsø på tredjepladsen er nemlig kun 13 point efter Holbæk på førstepladsen, så med 15 point tilbage at spille om, kunne Holbæk teoretisk set nå at slutte som nummer tre.

Men nej.
Køge Union er nemlig trukket ud af turneringen, så Holbæk er sikker på tre point, når de den 20. maj står til at møde Køge Union. Dermed er Holbæk sikker på mindst en andenplads og mindst 50 point.

Det endelige antal op- og nedrykkere i serierne er afhængig af den geografiske fordeling af nedrykkerne i både 2. division og danmarksserien. I teorien kunne man risikere, at kun de to bedste toere i serie 2's fire puljer rykker op. Men stillingen i nedrykningsspillet for 2. division er sådan, at der maksimalt kan rykke to hold øst for Storebælt ned, og der har følgevirkninger ned igennem rækkerne. Det betyder blandt andet, at mindst tre af de fire toere i serie 2 rykker op. Og da toeren i pulje 1 højst kan nå 47 point, og Holbæk er sikker på 50, så er oprykningen i hus.

Stort mål nået

- Det er en stor sten, der er faldet fra hjertet. Det er vigtigt for klubben at have et bedre tilbud til dem, der ligger lige efter startopstillingen på førsteholdet. Når man prioriterer talentudvikling, er det vigtigt i forhold til dem, der lige er rykket op som senior og ikke er klar til at starte inde på førsteholdet, at vi har et tilbud, der er bedre end serie 2. Det er så fedt, det er lykkedes, siger Morten Skovby.