13. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktionen tipper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktionen tipper
Lokalsport - 14. september 2018 kl. 19:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi blev i den grad reddet af de lavere serier i sidste weekend. Tre ud af fem rigtige i serie 2 og fire rigtige ud af seks i serie 3 er absolut godkendt. Men samlet ender vi alligevel kun på 10 ud af 18.

Blandt andet troede vi på Raklev i slaget om Kalundborg, men her viste hjemmeholdet KGB, hvor skabet skulle stå. Det blev lidt af en fodboldfest, men tipsredaktionen havde ikke meget at fejre på den konto.

Og mens der er grund til at lykønske Holbæk med et flot comeback, da de vandt 4-1 i danmarksserien efter at have været bagud, så stemmer det jo ikke så godt med vores forudsigelse af en målfattig kamp, hvor Holbæk holdt nullet.

Samlet ramte vi altså 10 ud af 18 rigtigt. Det svarer til 56 procent - næsten identisk med vores samlede score i 2018 på 136 ud af 239 rigtige svarende til 57 procent. Til gengæld kiksede vi alle tre ciffertips, hvor vi nu samlet er på tre ud af 44.

I denne weekend er der en lille lækkerbisken i serie 3, hvor Svebølle skal op imod Lynge-Broby på udebane fredag aften. Begge hold har vundet alle kampe, og begge hold har scoret mere end fem mål per kamp i gennemsnit.

Danmarksserien

Holbæk-Taastrup 3-0

Det ligner en sikker hjemmesejr. Men ser man bort fra de første 20 minutter efter pausen af Taastrups udekamp mod Karlslunde, så har de ikke lukket mere end to mål ind i en kamp endnu. Det betyder ikke, at Holbæk ikke kan score mere, men det bliver ikke en gratis sejr. Vi tror, at Holbæk i lighed med de to første hjemmekampe holder nullet. Og hvorfor ikke gentage sidste uges resultat på 3-0?

TFC Odsherred-Roskilde KFUM 2-1

Topkamp i Vig, hvor taberen risikerer at komme otte point efter B1908 på førstepladsen. Begge hold kommer med en nedtur fra sidste runde, og det kan blive lidt af et brag. Vi tror dog, at Odsherred på hjemmebane har den fornødne styrke til at hente en smal sejr.

Sjællandsserien

Tuse-Nykøbing 2-0

Hvis Tuse taber, er hullet op til midterfeltet pludselig meget stort. Pudsigt nok har begge holdene kun fået point på udebane, men vi føler os overbevist om, at Tuse formår at lukke ned for gæsterne, og så bør holdet være i stand til at score mere end en gang i den anden ende.

Serie 1

Vordingborg-Kalundborg X

Fårevejle-Næstved 1
Raklev-Solrød 1

B73, Slagelse-Holbæk United 2

Serie 2

Mørkøv-Vemmelev 1
Sydsjælland-Undløse 1

Suså-Jyderup 1
Høng-Benløse 1

Serie 3

Årby-Vetterslev-Høm 1
Lynge-Broby-Svebølle 2

Fårevejle-Vipperød 2
Tuse-Bramsnæs X

Skibby-Hørve 2
Asnæs-Gislinge 1
Hvalsø-Tølløse 2

RB 1906-Hagested 1

Kvindeserie øst

RGI-KGB-FC Damsø 1