21. november 2018
Sonni Larsen.
gallery icon

Se billedserie

Sonni Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raklevs ungdomstræner kan blive Danmarks onde ånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raklevs ungdomstræner kan blive Danmarks onde ånd
Lokalsport - 09. juli 2018 kl. 15:01
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Danmark til oktober møder Færøerne i kampen om EM-kvalifikation i håndbold, er det en kalundborgenser, der skal forsøge at sikre en sejr til de færøske underdogs i rigsfællesskabsderbyet.

31-årige Sonni Larsen fra Kalundborg er landstræner for det færøske A-landshold for mænd. Han to for to år siden til Færøerne og blev i sin første sæson i spidsen for det færøske klubhold H71, hvor klubben sikrede sig The Double, hentet ind af forbundet som U21-landstræner - og førte de færøske drenge til en ottendedelsfinale mod Frankrig ved U21-VM i Algeriet.

Det gav tjansen som A-landstræner, som Sonni Larsen har haft siden oktober.

- Jeg tror, jeg arbejder mere end andre. Det fornemmer jeg, siger Sonni Larsen med et lille skælmsk smil, inden han forklarer tankerne om som ganske ung træner at stille sig i spidsen for et landshold, der aldrig har vundet en officiel landskamp.

Færøerne møder ud over Danmark i den kommende EM-kvalifikationsturnering Ukraine og Montenegro. Færøerne skal møde Danmark i slutningen af oktober og i juni 2019.

- Det går rigtig godt. Vi har nogle unge mænd, der arbejder godt, og der er stor konkurrence i forhold til Færøernes størrelse. Der bliver rigtig langt op til point for os, men jeg er allerede optimistisk, jeg synes vi har en gruppe der træner godt og meget, siger Larsen, der som træner begyndte som 14-årig for en række ungdomshold i Raklev.