25. april 2019
Simon Nielsen i midten var en af tre nye ved Slagelses første træning efter vinterpausen. Raklevspilleren er flankeret af Alain Lokolola til venstre og Nicki Ristorp. Foto: Simon Ydesen
Simon Nielsen i midten var en af tre nye ved Slagelses første træning efter vinterpausen. Raklevspilleren er flankeret af Alain Lokolola til venstre og Nicki Ristorp. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raklev-talent vil et skridt videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raklev-talent vil et skridt videre
Lokalsport - 08. januar 2019 kl. 13:41
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Simon Nielsen har uomtvisteligt været en af de bedste spillere i serie 1. Ikke bare for Raklev - men generelt i hele rækken. Den teknisk stærke midtbanespiller føler nu selv, at han er klar til større udfordringer, og derfor var han at finde ved Slagelses første fodboldtræning i 2019.

- Det er meningen, at jeg er med på prøve her i starten, men jeg regner stærkt med, at jeg skifter her ned til Slagelse, siger Simon Nielsen.

Han er søn af Raklevs spillende træner Morten Nielsen, der selv nåede at spille i fransk fodbold, ligesom han i 90'erne spillede for FCK og blev dansk mester med Lyngby i 1992.

Simon Nielsen var i sidste vinterpause tæt på at skifte til TFC Odsherred i danmarksserien, hvor træner Erdogan Aslan ikke lagde skjul på, at han meget gerne ville have ham. Men logistikken med arbejde, bopæl og træning gik ikke op, og derfor har Simon Nielsen indtil nu spillet for Raklev.

Ender han med at skifte til Slagelse, er det en alsidig spiller, som træner Ulrik Balling kommer til at få til rådighed.

- Jeg har spillet mange forskellige pladser. Central midt, venstre midt og angriber. Det er nok venstre midt eller angriber, der er mine foretrukne positioner, siger Simon Nielsen, der ellers altid har spillet fodbold i Raklev.

- Jeg vil gerne prøve noget mere end Raklev. Jeg føler, at jeg er godt med, så det skal have et skud nu. Jeg er 21 år, og nu vil jeg gerne prøve at komme lidt ud af min comfortzone, så det her skal prøves, siger Simon Nielsen.

Slagelses førstehold spiller i 2. division med to andre kalundborgensere på holdet i form af Christoffer Thrane og Jakob Skovgaard. Og skulle det knibe med at spille sig på, ligger andetholdet i sjællandsserien stadig en række højere end Raklev i serie 1.