21. juli 2019
Første træning i Raklev. Foto: Brian Jensen
gallery icon

Se billedserie

Første træning i Raklev. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raklev sidder på tronen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raklev sidder på tronen
Lokalsport - 10. juli 2019 kl. 10:34
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Raklev sidder på fodboldtronen. Efter Kalundborgs nedrykning til serie 2 er Raklev det højest rangerede fodboldmandskab i Kalundborg Kommune, og holdet tog tirsdag fat på de første forberedelser til sæsonen i serie 1.

Det mest markante skifte er sket på trænerposten, hvor cheftræner Steen Nissen og assistenttræner Kim Petersen afløser den spillende træner Morten Nielsen, der var fire sæsoner i Raklev. Nissen havde første arbejdsdag i Raklev tirsdag, mens Kim Petersen, der i de sidste sæsoner har trænet Raklevs kvinder, først lige skal have afviklet ferien.

Nissen stod derfor for første træningsdag sammen med andetholdets træner, Kasper Fønlev. De lod spillerne dyste på banen ved Røsnæshallen, hvor der var ganske fint fremmøde - ikke mindst i betragtning af, at det er midt i sommerferien. 25 spillere var mødt op for at trække i træningstøjet, og kun tre-fire spillere var fraværende, enten på grund af ferie eller sygdom.

Ud over den tidligere spillende træner har Raklev også sagt farvel til Jeppe Merling, der er taget til Slagelse for at spille sig på U19-holdet. Nye spillere har endnu ikke fundet vej til Raklev, hvor der er sæsonstart i serie 1 lørdag den 17. august med hjemmebanekamp mod Greve. Søndag den 18. august mødes Kalundborg og Svebølle for første gang i serie 2, hvor de skal kæmpe om at være egnens næstbedste mandskab - sammen med Høng.

Raklev sluttede i sidste sæson midt i rækken, som nummer 7 ud af 12 hold. Selv om Raklev-truppen er stort set uændret, så vil holdets nye træner ikke sætte placeringer på sæsonens forventninger.

- Vi er kommet i en anden kreds, så der er en række nye modstandere. Det er meget åbent, vi skal nok i gang, før vi kan sige så meget. Men jeg forventer, at vi bliver i serie 1 og at vi vil ind og spille vores spil, siger Steen Nissen, der kan se frem til en interessant afslutning på sæsonen.

Raklevs sidste kamp i sæsonen er på hjemmebane mod oprykkerne fra Holbæk. De øvrige hold i rækken er: Fuglebjerg/Sandved-Tornemark, Fårevejle, Greve, Herfølge, Holbæk United, Bjæverskov, Næstved IF, Solrød, Suså og Vallensbæk.