14. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raklev-sejr ikke nok før sidste runde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raklev-sejr ikke nok før sidste runde
Opdateret 11. juni 2018 kl. 16:11
Lokalsport - 09. juni 2018 kl. 21:11
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Raklev har i sæsonens slutning været oppe mod de to tophold Slagelse og Albertslund, og bundholdet har ikke overraskende tabt de to opgør. Men Raklev har hver gang formået at rejse sig med en sejr - lørdag gik det efter nederlaget til Albertslund ud over B73 Slagelse, der på eget græs blev besejret med 4-1 af gæsterne.

Men midt i sejrsglæden må Raklev-mandskabet alligevel skære en grimasse. For Jyderups uafgjorte opgør mod Skælskør betyder, at Raklev er et point efter Jyderup på syvendepladsen og har samme pointantal som Solrød på ottendepladsen- og dermed ikke selv kan afgøre skæbnen, men må skele til konkurrenternes resultater i sidste runde.

- Desværre møder Jyderup FK Sydsjælland, og Solrød skal møde Lejre. Men vi er nødt til at tro på det, siger Raklevs spillende træner Morten Nielsen, der skal møde Skælskør i sidste runde.

I Slagelse var Josvein Sivertsen kampklar fra første sekund, og han tegnede sig for de to første scoringer - begge via oplæg fra Simon Nielsen, der allerede efter et kvarter selv gjorde det til 3-0 til gæsterne. Nielsen scorede i øvrigt også det sidste Raklev-mål.

- I de sidste tre kampe har vi fået scoret hurtigt, på grund af vores pres, og det har givet frihed i resten af kampen. Det har været godt, siger Nielsen, der vil gøre alt for at få holdet til at gøre arbejdet færdigt.

- Det ser svært ud inden sidste runde. Men vi skal gøre vores færdigt, konstaterer Raklev-træneren.

For at være sikker, skal Raklev blive enten nummer syv i serie 1 pulje 2 eller nummer otte og være bedre end otteren i pulje 1.

Afhængig af resultaterne kan det vise sig at være nok at blive bedste nier.

Raklev har 27 point og en målscore på plus fem. I pulje 1 har Ølstykke på niendepladsen også 27 point og en målscore på plus syv. B 1973 Herlev på ottendepladsen har 28 point og en målscore på minus syv.