19. december 2018
Med sin fine springkraft og effektive skudarm, scorer 27-årige Sara Alting mange mål for Holbæk. Lørdag eftermiddag er modstanderen Himmelev. Foto: Mie Neel
Med sin fine springkraft og effektive skudarm, scorer 27-årige Sara Alting mange mål for Holbæk. Lørdag eftermiddag er modstanderen Himmelev. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Profil: Vi er ved at komme efter det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Profil: Vi er ved at komme efter det
Lokalsport - 30. november 2018 kl. 12:27
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste sæson lå Holbæks kvinder i toppen af 3. division og kunne med lidt større koncentration i et par kampe have sluttet sæsonen på en oprykningsplads.

I denne sæson ligger holdet aktuelt på en ottendeplads sekes point fra oprykningspladserne og kun fire over nedrykningspladserne.

De seneste to kampe har resulteret i nederlag til HØJ og Hvidovre, der deler førstepladsen med Næstved/Herlufsholm, men ellers er Holbæk ved at rejse sig efter en skidt start på året, mener en af de seneste sæsoners største profiler.

- Jeg føler, vi er ved at komme efter det. De nye skal lige spilles ind, og nu er vi ved at lære hinanden at kende. Vi er blevet mere stabile og spiller med mere gejst, siger den venstrehåndede back med den effektive springstyrke.

Den 27-årige aalborgenser regner da også med, at holdet igen kan synge sejrssangen lørdag, når holdet har spillet ude mod Himmelev, som ligger med samme antal point som Holbæk og FIF.

- Vi har haft et godt tag på Himmelev i de seneste sæsoner. Vi vil gerne se os selv i den bedste halvdel, og derfor skal vi have to point, lyder den optimistiske melding fra Sara Alting.

Holbæks mænd skal også til Himmelev

Holbæk-kvinderne kan nok se frem til støtte fra klubbens hold i mændenes 3. division lørdag.

For når kvinderne løber på banen i Himmelevhallen klokken 16.30 i 3. division, er mændenes kamp i 3. division på samme bane lige slut. Den starter 15.00.

Ligesom kvinderne kigger mændene opad. Men hvor kvinderne kigger efter topholdene, kigger mændene efter samtlige andre hold efter sidste uges afklapsning mod HØJ, som sendte Holbæk på sidstepladsen.

Her har mændene tre point op til netop Himmelev over stregen, så det er en kamp, mændene dårligt har råd til at tabe.