18. oktober 2018
Yusuf Bakir udlignede for TFC Odsherred i første halvleg. Foto: Mie Neel
Yusuf Bakir udlignede for TFC Odsherred i første halvleg. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherred vandt sidste test

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherred vandt sidste test
Lokalsport - 04. august 2018 kl. 15:57
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter tre testkampe i den relativt korte sommerpause virker TFC Odsherred til at være klar til sæsonpremieren på næste lørdag den 11. august, hvor Fremad Valby tager imod i danmarksseriens pulje 2.

I hvert fald vandt Odsherred den sidste træningskamp lørdag eftermiddag mod RB 1906, der blev slået med 2-1 - og i øvrigt spiller i sjællandsseriens pulje 2, hvor også Tuse er med.

Generelt havde TFC Odsherred styr på kampen i varmen på kunstgræsbanen i Roskilde Idrætspark, og træner Erdogan Aslan var da også overvejende tilfreds med, hvad han så.

- Ja, i det store hele er jeg tilfreds, selv om det var svært at vurdere Roskilde-holdets niveau. Vi havde en række spillere ude med småskader, så alt i alt fint nok, lyn-konkluderede Odsherred-træneren efter de afsluttende 90 minutters kamptest.

Det var RB 1906, andethold til FC Roskilde i 1. division, der kom bedst fra start og havde bolden mest.

Roskilde-mandskabet, der havde et par amerikanske kontraktspillere med, kom da også foran midt i første halvleg efter et gennemspillet angreb.

Men TFC Odsherred, der havde den stærke back Haydar Said tilbage fra opholdet i Greve, diverterede med højt pres og fint omstillingsspil, og efter en halv time fik den løbestærke angriber Yusuf Bakir udlignet til 1-1.

Og umiddelbart før pausen var Mikkel »Flemming« Larsen og Oscar Skjold Pedersen mellemstationer, inden den stærkt spillende venstrekant Andreas Elkjær scorede til 1-2 oven på et eksemplarisk kontraangreb.

Kampbilledet efter pausen lignede nogenlunde første halvlegs. Ind kom det nye ansigt i Odsherred, Simon Iversen, der afløste Mads Bøjesen i centerforsvaret.

- Han er 21 år, og han spillede en fin anden halvleg uden fejl, så nu må vi se, sagde Erdogan Aslan om den unge forsvarspiller fra HB Køge.

I løbet af anden halvleg viste begge hold prøver på fint omstillingsspil, men et par halvstore chancer til hvert hold blev ikke udnyttet.