16. august 2018
Odsherred i røde trøjer tabte til topholdet Vanløse.
gallery icon

Se billedserie

Odsherred i røde trøjer tabte til topholdet Vanløse.
Foto: Svend Erik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherred tabte til tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherred tabte til tophold
Lokalsport - 02. juni 2018 kl. 14:49
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TFC Odsherred tabte lørdag 3-1 ude til topholdet Vanløse i danmarksserien.

Mens Odsherred kun havde æren at spille for, kan Vanløse selv afgøre, om de vil rykke op i 2. division.

I en generelt rolig og chancefattig første halvleg havde begge hold en stor chance for at komme foran, inden den første scoring kom midt i halvlegen.

En aflevering til hjemmeholdets højre kant resulterede i et skud, som Lasse Sømmergaard ikke kunne holde, og Vanløses spillere Asger Højmark var først over returbolden, som han sparkede sikkert i nettet.

1-0 var også stillignen ved pausen, men så kom der hurtigt gang i scoringen.

Målet til 2-0 kom i det 55. minut og igen blev en returbold afgørende.

Det lykkedes Vanløse at slippe igennem centralt. Lasse Sømmergaard kom godt ud af sit mål og blokerede afslutningen, men tre Vanløse-angribere var over returen uden at blive truet af forsvaret, og så sendte Tobias Andersen bolden i tomt mål til 2-0.

Her kunne kampen være knækket, men på det næste angreb fik Odsherred straffespark, som Jakob Skovgaard sparkede i nettet til 2-1.

Odsherred havde derefter tilløb til chancer, men hjemmeholdet havde langt flere og større. Odsherred var uden Besnik Mashuku på højre back, og Andreas Elkjær på venstre back udgik tidligt i første halvleg. Og med kun to normale forsvarsspillere i bagkæden, blev Odsherred adskillige gange komplet overspillet.

En dobbeltchance ni minutter før tid endte med, at Shabban Hussain akkurat ikke nåede bolden ved bagstolpen på frit mål. Men bolden blev holdt i spil, og næste afslutning måtte Lasse Sømmergaard vifte på overliggeren.

I det 88. minut gik den ikke længere for Odsherred. Et hjørnespark til Odsherred ente efter en ny bold i feltet med en clearing, som gav en kontra. Odsherred havde kun to med hjemme, og de kunne ikke dæmme op for en tværbold til Mohamed Al-Naser, der sikkert scorede til slutresultatet 3-1.