19. juli 2018
Fodbold, danmarksserien, KFUM Roskilde-TFC Odsherred. Jakob Skovgaard. ¬ Foto: Per Christensen.
Fodbold, danmarksserien, KFUM Roskilde-TFC Odsherred. Jakob Skovgaard. ¬ Foto: Per Christensen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherred sparker nedrykningsspørgsmålet til hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherred sparker nedrykningsspørgsmålet til hjørne
Opdateret 07. april 2018 kl. 17:18
Lokalsport - 07. april 2018 kl. 17:00
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TFC Odsherred fortsætter med at lægge afstand til nedrykningsstregen i klubbens første sæson i danmarksserien. I årets første opgave blev bundproppen Avedøre på udebane besejret med 3-1, og med lørdagens sejr på 2-0 over KFUM Roskilde, der er næstsidst i tabellen, tør Odsherreds sportschef Henrik »Småtte« Pedersen godt garantere, at holdet ikke rykker ned.

- Nu har vi lagt afstand, der er 11 point til KFUM og 13 point ned til Avedøre, og det sætter vi ikke til i de sidste 11 kampe. Så nu kigger vi ikke på sidstepladsen, lover Pedersen.

2-0 sejren blev hevet i land med scoringer i begge halvlege, på en ganske vindblæst kunstgræsbane i Roskilde. I første halvleg modtog anfører Alexander Dige en gratis frispilning fra en Roskilde-forsvarer, efter at målmanden havde afværget et frispark fra Jakob Skovgaard og scorede sikkert til 1-0. I anden halvlegs modvind øgede Skovgaard føringen med et mål scoret direkte på frispark.

Efter lørdagens resultat er Odsherred på fjerdepladsen, tre point fra andenpladsen og fem fra førstepladsen.