27. juni 2019
TFC Odsherred tabte topkampen mod Roskilde KFUM på egen bane i Vig søndag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

TFC Odsherred tabte topkampen mod Roskilde KFUM på egen bane i Vig søndag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherred slået på egen bane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherred slået på egen bane
Lokalsport - 02. juni 2019 kl. 18:38
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Glæden ved at spille fodbold har de stadigvæk, men den mentale drivkraft, der skal til for at vinde fodboldkampe, manglede måske naturligt nok lidt søndag eftermiddag, da TFC Odsherred tabte topkampen i danmmarksserien mod Roskilde KFUM med 0-3 på egen bane i Vig.

Hjemmeholdet, der efter sommerferien skruer ned for de sportslige ambitioner og siger farvel til det meste af holdet og træner Erdogan Aslan, fik en noget uheldig start i det varme sommervejr, da træner Stefan Håkanssons Roskilde KFUM kom foran allerede efter fire minutter.

Målet blev godkendt, men hjemmeholdet mistænkte målscorer Emil Ølvang for at have været i offside-position.

De højlydte protester gav efterfølgende anfører og assistentræner Lasse Sømmergaard en advarsel.

Generelt var Roskilde-mandskabet bedst før pausen, og midt i halvlegen var det deres tur til at appellere til dommeren, men ønsket om et straffespark til målscorer Ølvang blev afvist.

Det var småt med muligheder til Odsherred. Kort før pausen var Andreas Elkjær dog tæt på udligningen, men blev blokeret af Roskilde-keeper Marc Lyster.

Straks fra anden halvlegs start kom hjemmeholdet frem til fine muligheder, men hverken Mikkel Larsen eller Emre Selvi havde heldet med sig.

I stedet kom Roskilde KFUM foran med 0-2, da angriber Morten Jørgensen tog chancen udefra.

Hjemmeholdet fortsatte ufortrødent med at opsøge chancerne, men en opspilsfejl gav gæsternes Morten Jørgensen frit lejde midtvejs i halvlegen, og så kunne han med sit andet mål reelt afgøre den ikke særligt velspillede og relativt betydningsløse kampn i toppen af tabellen, hvor FA 2000 er løbet med oprykningen.