12. december 2018
Midtbanespilleren Andrew Kakooza og Kalundborg klarede uafgjort 0-0 mod Skælskør. Foto: Per Christensen
Midtbanespilleren Andrew Kakooza og Kalundborg klarede uafgjort 0-0 mod Skælskør. Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nulløsning i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nulløsning i Kalundborg
Lokalsport - 07. oktober 2018 kl. 14:29
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det holdt hårdt, men Kalundborg i bunden af fodboldens serie 1 kæmpede sig søndag eftermiddag til et vigtigt point, da holdet på egen kunstgræsbane spillede 0-0 mod midterholdet fra Skælskør.

Men havde det ikke været for rutinerede folk som Sonni Jensen og Martin Pelle Suhr i forsvaret og klassemålmanden Jakub Siwierski, var Kalundborg nok ikke sluppet fra kampen så relativt billigt.

Første halvleg var meget jævnbyrdig, men også chancefattig. Største mulighed havde Kadir Kiran, men hans frispark fra venstrekanten fik Skælskørs målmand viftet på overliggeren og i spil igen.

Efter pausen blev Kalundborg sat under pres fra start, og både Sonni Jensen og målmand Jakub Siwierski måtte ud i fremragende aktioner et par gange hver for at redde Kalundborg fra at komme bagud.

Skælskør pressede på, især da Julius Tronborg fik advarsel og måtte ud i 10 minutter i sidste del af kampen.

Men Kalundborg holdt skansen og var også umiddelbart efter kampen glad for det ene point.