22. oktober 2019
Sporten. Vig.Fodbold. Odsherred-LSF danmarksserien pulje 2. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Sporten. Vig.Fodbold. Odsherred-LSF danmarksserien pulje 2. Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nimålsdrama og triple comeback i Odsherred-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nimålsdrama og triple comeback i Odsherred-sejr
Opdateret 11. maj 2019 kl. 17:45
Lokalsport Nordvestnyt - 11. maj 2019 kl. 17:34
Af Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De cirka 50 tilskuere, som var mødt frem på Genforeningspladsen i Københavns nordvestkvarter til kampen mellem BK Union og TFC Odsherred blev vidner til en kamp, som man bør snakke om i mange år. Kampen endte 4-5 i en medrivende forestilling som egentlig bare manglende et rødt kort for at indeholde det hele.

arrow Læs også: TFC Odsherred viste mental styrke

Det havde været en begivenhedsrig uge i TFC Odsherred efter klubben havde meddelt spillertruppen og trænerteamet, at de vil satse på egen avl til næste sæson.

Det var dog ikke til at se, at den udmelding tyngede spillerne i kampens indledning, som bød på masser af spil på midten af banen. Et par enkelte omstillinger blev forsømt begge veje, men målscoringen skulle snart komme i gang.

Efter 15 minutter vandt Uffe Troensegaard en hård duel med Mikkel Vestergård, inden han spillede Samuel Shepard fri til scoring til venstre i feltet.

TFC Odsherred ville have frispark, men det var dommeren ikke enig i, og målet fik lov til at stå.

1-0 målet gjorde, at Union kom bedre med i kampen, men Odsherred var ikke ude af det. Der var spillet 27 minutter, da Emre Selvis aflevering lidt heldigt fandt vej til Can Muhammed Bardak, som stak Emre Selvi i dybden. Derfra tordnede han bolden i det korte hjørne til 1-1.

Omkring den halve time indtraf endnu en dramatisk hændelse i BK Unions felt. Et hovedstød fra Emre Selvi blev først reddet af Union-keeperen, men sprang i spil igen. Det betød, at en Union-forsvarer headede bolden på tværs af målet og ind på stolpen, inden keeperen fik kontrol over bolden stående op ad stolpen. Odsherred jublede og appellerede mål, og BK Union stoppede også op, men dommerens fløjte forblev tavs.

Målet satte gang i en god Odsherred periode, hvor chancerne stod i kø, Esajas La Cour og Can Muhammed Bardak kunne godt have bragt TFC foran.

I stedet slog hjemmeholdet pludselig til ud af det blå. Samuel Sherpard fandt plads bagerst i feltet og scorede til 2-1 på et passivt forsvar, men BK Union var ikke færdige endnu bolden var knapt givet op, før en lang bold sendte Uffe Troensegaard alene igennem. Han svigtede ikke og udplacerede Lasse Sømmergaard i målet. 3-1, hamrende effektivt af hjemmeholdet og en kold spand vand i hovedet på de frustrerede TFC Odsherred spillere at gå til pause på.

På vej til pause udvekslede dommertrioen og Odsherreds træner Erdogan Aslan et par højrøstede ord. Som betød, at anfører Alexander Dige råbte til sin træner« At der er ingen grund til at spille 12 mod 10, som et signal til, at træneren skulle stoppe sin ordudveksling.

Anfører gik forrest

Med ugens hændelser i baghovedet ville der ikke være noget at sige til, hvis Odsherred knækkede mentalt, men det skete ikke. Faktisk tværtimod.

Can Muhammed Bardak fandt plads til at vende og stak Esajas La Cour igennem til en friløber i det 51 minut. Hjemmeholdets målmand kom for sent i sin aktion, og tog benene på ham. Korrekt straffespark og gult kort til målmanden.

- Det var da godt nok klodset begået, lød det fra holdkammeraten Samuel Shepard, som lige benyttede spilstoppet til en vandpause.

Anfører Alexander Dige blev sat til at sparke, og det gjorde han sikkert højt til højre for målmanden. 3-2, og kampen levede igen.

Alexander Dige var dog ikke færdig endnu. Et tilsyneladende ufarligt frispark blev begået på midten af banen. Det var Alexander Dige ligeglad med fra 35 meter drønede han bolden ind til 3-3. Det projektil var utagelig for keeperen, og comeback nummer to var fuldendt.

Men målene stoppede ikke, BK Unions, Jeppe Brædder Madsen, modtog en bold, som blev spillet i ryggen på Christian Gettermann, så var han alene med Sømmergaard, som trods en hånd på bolden ikke kunne holde den ude af rusen. 4-3 og hjemmeholdet var atter i front.

Med fem minutter tilbage var TFC Odsherred stadigvæk bagud 4-3, og BK Union syntes i kontrol, men pludselig fik Odsherred sammensat et godt angreb, som endte ved Esajas La Cour, der vendte rundt og køligt lagde bolden over i det fjerneste hjørne.

I momentet efter 4-4 scoring råbte træner Erdogan Aslan ind til Deniz Karaca.»Vi går efter sejren nu. Vi skal have de tre point«

Den besked forstod backen tydeligvis for i kampens overtid dumpede et Alexander Dige hjørnespark ned for fødderne af ham. Han prikkede bolden i nettet til 4-5 og jublen brød løs. Det blev kampens resultat og så betød det mindre, at målscoreren fik et gult kort for at smide trøjen.

Flot af Odsherred at komme tilbage af tre omgange i kampen.

- Det er en fornøjelse, at vi ender med at stå med de to point. Det var offensiv fodbold, når det var bedst, udtalte Erdogan Aslan efterfølgende.