25. marts 2019
Peter Schmidt stopper efter sæsonen som kvindetræner i Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Peter Schmidt stopper efter sæsonen som kvindetræner i Holbæk.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedrykning spøger i trænerjagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedrykning spøger i trænerjagt
Lokalsport - 14. marts 2019 kl. 14:36
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk Håndboldklub ved fortsat ikke, hvem der skal træne klubbens to bedste hold næste sæson.

Både kvinderne og mændene spiller i 3. division, men kvindetræneren Peter Schmidt skifter til Næstved, og hos mændene er Søren Leth kun vikar for Michael Bøwig, der har måttet stoppe før tid på grund af sygdom.

Formand Maria Adamsen fortæller, at klubben er i dialog med flere personer, men endnu ikke er klar med en aftale for hverken mændene eller kvinderne.

Et af de afgørende punkter er, om holdene også næste år spiller i 3. division eller er rykket ned i kvalifikationsrækken.

Hos kvinderne ligner det en gyser om at undgå 10. pladsens playoff-kampe. Holbæk ligger på 10. pladsen med tre kampe tilbage, men der er kun tre point op til AG på femtepladsen - og fire hold imellem.

Og mens kvinderne håber at slippe for playoff-kampe, er det modsatte tilfældet for Holbæks mænd. De kan nemlig ikke længere indhente TMS Ringsted på niendepladsen, så her står valget mellem playoff og direkte nedrykning.

Aktuelt ligger også Holbæks mænd på 10. pladsen, og de kan håbe på en hjælpende hånd i aften, når Himmelev hjemme møder topholdet Rødovre. En sejr til Rødovre vil nemlig betyde, at Holbæk holder Himmelev et point bag sig med tre kampe tilbage for begge klubber, der mødes i Holbæk den 24. marts i lidt af en nedrykningsfinale.