26. maj 2019
Fodbold Kalundborg-Raklev  Foto: Per Christensen
Fodbold Kalundborg-Raklev Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: NORDVESTNYT: Spå om sporten 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

NORDVESTNYT: Spå om sporten 2019

Udfyld og indsend dine svar senest den 10. januar klokken 20.00

Lokalsport - 02. januar 2019 kl. 11:53
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Godt nytår.
Sportsåret 2019 starter lige om lidt. Vi udfordrer som altid læserne til at prøve at forudsige årets gang. Der er vin til den dygtigste.

Rent sportsligt skal vi ikke vente længe. Allerede i weekenden går det løs, når der er sjællandsmesterskaber i cykelcross, og håndbolden genoptager sine rækker.

Traditionen tro udfordrer vi alle, der går med drømme om at blive spåmand eller spåkone, til at leve drømmen ud. Vi har lavet 12 spørgsmål om sportsåret 2019 set fra Nordvestsjælland.

Der er frit slag i forhold til brug af terninger, krystalkugler, kaffegrums og lignende. Vi skal bare bede om en enkelt tipsrække med 12 »kampe« som i de gode gamle dage.

Reglerne er simple. Der er ingen garderinger. Man laver bare en enkeltrække, som man taster ind på vores hjemmeside med angivelse af navn, mailadresse og telefonnummer. Altsammen alene for at sikre, at vi kan få fat i vinderen. For der er selvfølgelig en præmie.

I lighed med de seneste år er præmien en flaske vin per rigtigt svar til den spåmand eller -kone, som har flest rigtige. Er der flere med lige mange rigtige, trækker vi lod om præmien, mens der er ære og hædrende omtale til alle.

Svarfristen er 10. januar klokken 20 - lige inden de danske håndboldmænd spiller første kamp ved VM. Kan man forudsige det, er man i øvrigt godt hjulpet i spørgsmål 1, hvor vi beder jer forudsige, hvordan det går Danmark med Mads Mensah Larsen fra Holbæk på holdet.

Ellers skal vi blandt andet rundt om Holbæk B&I's målfarlighed i danmarksserien i fodbold, pokalturneringen i håndbold, guldchancerne til DM for cykelrytteren Mads Pedersen fra Tølløse, den nye danske mixeddouble med Mads Pieler Kolding fra Holbæk, fodboldholdet Kalundborg GB's styrke på hjemmebane, og fodboldholdet Fårevejles oprykningschancer.

De 12 gældende spørgsmål finder I nedenunder. Det gælder som nævnt en flaske vin per rigtigt svar. Sidste frist er torsdag den 10. januar klokken 20.00 på www.sn.dk/spaaomsporten.