17. februar 2018
Christian Gettermann spillede i efteråret i Fremad Valby, men ser ud til at vende hjem til Holbæk, hvor han ligner en afløser for Kevin Nauta, der skal på en længere rejse. Foto: Svend Erik Hansen
Christian Gettermann spillede i efteråret i Fremad Valby, men ser ud til at vende hjem til Holbæk, hvor han ligner en afløser for Kevin Nauta, der skal på en længere rejse. Foto: Svend Erik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minimal udskiftning hos Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minimal udskiftning hos Holbæk
Lokalsport - 16. januar 2018 kl. 17:41
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter diverse test i testcenteret på Stenhus lørdag var der mandag første rigtige træningsdag for spillerne i Holbæk B&I.

Hvor vinterpausen kan være en større svingdør, ser der ikke ud til at ske det store i år. En enkelt spiller er stoppet, og fire gamle kendinge træner med uden endnu at have lavet aftaler med klubben.

Forsvarsspilleren Kevin Nauta er stoppet for at tage på en længere rejse. Han kom til klubben i sommerpausen 2017 fra B 1908 og nåede at spille 12 kampe for Holbæk - heraf fire danmarksserie- og tre pokalkampe fra start.

De fire gamle kendinge er blandt andre forsvarsspilleren Christian Gettermann, der kan ligne en direkte erstatning for Nauta. Gettermann har senest spillet i danmarksserien i TFC Odsherreds pulje for Fremad Valby og spillede ungdomsfodbold i Holbæk.

Det gjorde de tre andre gamle kendinge også. Tvillingerne Claes og Lasse Meinert tog dog for et par år siden til Roskilde, men træner altså nu igen med i Holbæk i deres første seniorår.

Sidste mand tilbage i folden er målmanden Mikkel Kvist, der som ungdomsspiller stod i Holbæk, men senest har spillet i marken for Jyderup i serie 1.

- Jeg er da glad for, at alle på nær Kevin Nauta har valgt at blive. Det gør, at vi kan arbejde videre med den trup og gøre den klar - om ikke andet så til næste sæson, siger Holbæks manager Morten Skovby, der også har målsætningen på plads for et forår, hvor det ser mere end svært ud at tage oprykningspladsen fra Slagelse:

- Vi vil vinde foråret. Det kan vi selv afgøre. Det, vi ikke kan afgøre, er, om resten af resultaterne flasker sig, siger Morten Skovby.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk