19. december 2018
Håndbold. 3. division, Holbæk. Foto: Mie Neel
Håndbold. 3. division, Holbæk. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livsvigtig sejr til Holbæks bundhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livsvigtig sejr til Holbæks bundhold
Lokalsport - 01. december 2018 kl. 19:04
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæks håndboldmænd sprang væk fra sidstepladsen i 3. division og overlod den til rivalerne fra Lammefjorden, da holdet lørdag skaffede sæsonens blot anden sejr. På udebane blev Himmelev besejret med 24-20.

Holbækkerne fik langt fra en ønskestart og kom bagud med 0-5, inden Troels Jensen scorede gæsternes første mål efter ni minutter. Himmelev var efter 20 minutter foran med 10-5, men en stærk slutspurt af gæsterne gav pausestillingen 13-12.

Efter pausen havde gæsterne svært ved at score, og Holbæk havde efter 20 minutter af anden halvleg vundet de sidste 30 minutter med 15-5. Himmelev fik med et par minutter tilbage reduceret til 20-22, men Holbæk kunne indlede kampens sidste minut med en tremålsføring og scorede opgørets sidste mål.

Victor Høj Kolding blev topscorer med syv mål. Lammefjorden kan med en sejr søndag over Dianalund/Tersløse overlade sidstepladsen til Holbæk igen.

Holbæks 3. divisionskvinder fik ikke samme udbytte af deres møde med Himmelev, der vandt med 25-22. Holbækkerne var ellers foran i kampens første 55 minutter - og havde ved pausen ført med 13-10. Men da Himmelev vandt en undertalsperiode ved stillingen 22-21 med to mål var løbet kørt for Holbæk. Topscorer blev Christa la Cour Kristensen med otte mål.