17. december 2018
TFC Odsherred-målmand asse Sømmergaard reddede det første straffespark, men måtte se modstanderne score på kampens andet straffespark. Foto: Kurt Haugaard
TFC Odsherred-målmand asse Sømmergaard reddede det første straffespark, men måtte se modstanderne score på kampens andet straffespark. Foto: Kurt Haugaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livsvigtig KFUM-sejr over Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livsvigtig KFUM-sejr over Odsherred
Lokalsport - 10. juni 2018 kl. 17:27
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde KFUM tog et vitalt hop op væk fra sidstepladsen i danmarksserien, da holdet på udebane søndag besejrede TFC Odsherred med 1-0. Det var nok til at springe forbi både Virum-Sorgenfri og Avedøre inden sidste spillerunde.

Efter en jævnbyrdig, men chancefattig første halvleg tog dramatikken fart i anden halvleg, hvor Odsherred begik staffespark efter få minutter. Men Odsherred-målmanden Lasse Sømmergaard gættede rigtigt og pillede forsøget fra Mads Pfeiffer - der kom til skade ved staffesparket og måtte forlade banen med en skulderskade.

Et kvarter før tid var begge hold stærkt i tvivl om hvorvidt kampens dommer havde fløjtet for et nyt straffespark i en aktion, hvor hjemmeholdets Daniel Pedersen lå længe og blev behandlet i straffesparksfeltet. Det endte dog med målspark, men to minutter før tid pegede dommeren igen på straffesparkspletten, da KFUM's Aske Andersen fik ubalance i feltet - uden at falde. Et straffespark, der udløste højlydte og langvarige protester fra Odsherred-bænken, og som Jakob Sparholt scorede på.

- Dommeren var med til at ødelægge kampen. Utroligt, at han kunne dømme straffespark i de to situationer, sagde Odsherred-træner Erdogan Aslan, mens KFUM-kollegaen Palle Olsen kunne drage et lettelsens suk.

- Når man har svært ved at score, og så brænder et straffespark, hvor skal det så komme fra. Men ros til drengene for at ville det mere, og hvis vi får uafgjort i den sidste kamp, så rykker vi i hvert fald ikke ned. Jeg er en meget, meget glad mand, sagde Olsen efter sejren.