19. december 2018
Lammefjorden i orange trøjer var tæt på at smide sejren, men vandt dog 17-16 hjemme over Himmelev i mændenes 3. division i håndbold.
gallery icon

Se billedserie

Lammefjorden i orange trøjer var tæt på at smide sejren, men vandt dog 17-16 hjemme over Himmelev i mændenes 3. division i håndbold.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden vandt nøglekamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden vandt nøglekamp
Lokalsport - 25. november 2018 kl. 18:04
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var drama til sidste sekund, da Lammefjorden søndag vandt bundopgøret i mændenes 3. division hjemme mod Himmelev med 17-16.

Kampens betydning var tydelig at aflæse både på udbrud og fagter fra trænere og ledere og på spillernes fejl.

Det gav en uskøn kamp, hvor begge hold havde føringer. Men det lignede en afgørelse, da Lammefjorden med godt seks minutter tilbage kom på 17-14 på et kontramål af Lasse Villumsen.

Med tre minutter tilbage kunne Jeff Løve endegyldigt lukke kampen, men han brændte sit straffekast. Så i stedet for at øge til forspringet til fire mål måtte Lammefjorden 50 sekunder senere se, at det skrumpede til to mål, og samtidig fik Lasse Villumsen to minutters udvisning.

Så lugtede Himmelev blod, og de fik også reduceret til 17-16, og de fik bolden tilbage med 23 sekunder tilbage af kampen.

Det endte med en fløjafslutning to sekunder før tid, men Lammefjordens målmand Tobias Horne Christiansen blev den store helt, da han reddede og dermed sikrede Lammefjordens første to point siden sæsonpremieren mod Jernløse.

Med sejren ligger Lammefjorden på 10. pladsen et point efter Himmelev.