21. maj 2018
Lammefjorden - og her Jakob Karlsen - kom i menneskehænder i udekampen mod HØJ, der scorede dobbelt så mange mål som Lammefjorden. 36-18 vandt HØJ 3. divisionskampen.
Lammefjorden - og her Jakob Karlsen - kom i menneskehænder i udekampen mod HØJ, der scorede dobbelt så mange mål som Lammefjorden. 36-18 vandt HØJ 3. divisionskampen.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden scorede kun halvt så meget som HØJ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden scorede kun halvt så meget som HØJ
Lokalsport - 27. januar 2018 kl. 19:44
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lammefjorden tabte ikke bare lørdagens udekamp i mændenes 3. division. De blev skilt ad på en måde, man normalt kun ser i pokalturneringen, når der er mange rækkers forskel på holdene.

36-18 vandt HØJ, og det kunne sagtens være gået værre for Lammefjorden.

De kom godt nok foran 2-0 i løbet af det første halvandet minut. Men seks minutter senere var hjemmeholdet foran 6-2.

Lammefjorden havde slet ikke fat i hjemmeholdets skytter, og da de også havde en glimrende kontrafase og et godt forsvar med to stærke keepere, så blev det en af de svære dage for Lammefjorden.

6-2 blev til 12-4 efter et kvarter, og føringen nåede en par gange op på 11 mål i første halvleg, men pausestillingen var »kun« 21-11.

Skulle Lammefjorden have gjort sig nogen forhåbning om at vende kampen, blev de hurtigt skudt ned efter pausen. HØJ scorede tre gange på halvandet minut og fik også scoret til 25-11, inden Lammefjorden kom i gang. Bombardementet fortsatte indtil otte minutter inde i anden halvleg, hvor HØJ scorede til 28-12.

Så tog de foden af gassen, og det næste kvarter blev en omgang rodet håndbold med udvisninger til begge hold. Og det kvarter isoleret set endte 4-4.

Men så vågnede hjemmeholdet igen, og det virkede som om, de jagtede en føring på 20 mål. Den kom først i kampens næstsidste minut og affødte en smule jubel, men Lammefjordens Mads Vandborg lukkede kampen med to scoringer, så nederlaget trods alt kun blev på 18 mål 36-18.

HØJ er fortsat nummer et i rækken, mens Lammefjorden er nummer otte med tre point ned til TPI Odensen på den øverste nedrykningsplads.