18. oktober 2018
Lammefjorden i orange trøjer faldt sammen og tabte det sidste kvarter mod Rødovre med 2-9 og hjemmekampen med 19-31.
gallery icon

Se billedserie

Lammefjorden i orange trøjer faldt sammen og tabte det sidste kvarter mod Rødovre med 2-9 og hjemmekampen med 19-31.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden kollapsede hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden kollapsede hjemme
Lokalsport - 07. januar 2018 kl. 17:44
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lammefjorden må se i øjnene, at de er en del af bundkampen i mændenes 3. division i håndbold, efter de søndag tabte hjemme med 12 mål til Rødovre.

En sejr kunne have sendt dem foran Rødovre og blot et point efter TMS Ringsted. I stedet har holdet nu tre point op til Ringsted og kun tre point ned til de tre nederste hold i rækken.

I en generelt lige første halvleg kom Rødovres overtalsspil til at gøre forskellen, og stillingen var 10-14 ved pausen.

Fra starten af anden halvleg forsøgte Lammefjorden at bringe mere tempo ind i kampen med hurtige opløb, og holdet fik hurtigt barberet to mål af gæsternes føring. Men tre mål i træk af gæsterne - heraf et i undertal - øgede føringen til fem mål midt i halvlegen.

Her blev kampen afbrudt i en halv time af en ankelskade til en af Rødovres spillere. Da kampen kom i gang igen, virkede Rødovre opsatte på at vinde for deres holdkammerat, mens Lammefjorden efter få minutter regulært gav op.

Dermed blev 17-22, da kampen blev afbrudt, ændret til et slutresultat på 19-31.