19. december 2018
Mads Conrad Petersen, forrest, stopper på landsholdet.
Mads Conrad Petersen, forrest, stopper på landsholdet.
Foto: Sami Don Petersen/Stringer/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kolding kender ikke sin fremtid efter Conrads pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding kender ikke sin fremtid efter Conrads pause
Lokalsport - 24. november 2018 kl. 14:01
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag meddelte badmintonspilleren Mads Conrad-Petersen, at han holder pause fra elitebadminton på ubestemt tid.

Sammen med holbækkeren Mads Pieler Kolding var han Danmarks næstbedste internationale herredouble. Og det er usikkert, hvad fremtiden nu bringer for Mads Pieler Kolding.

- Det ved jeg ikke endnu. Kan vi ikke tale om det i næste uge, lyder det fra Kolding.

Badminton Danmark og sportschef Jens Meibom skal nu lægge en ny slagplan.

- Det er ingen hemmelighed, at vi i den sidste tid har overvejet de fremtidige konstellationer i herredouble, og vi havde også en plan klar. Med Mads' pause står vi i en ny situation, og derfor skal vi bruge lidt mere tid på herredoublekategorien igen, før vi kan melde noget ud om de fremtidige konstellationer i herredouble, siger Jens Meibom til Ritzau.

Mads Pieler Kolding og Mads Conrad Petersen har de seneste år konstant ligget omkring top 10 i verden, og de var kraftigt inde i billedet til en plads ved OL i 2016. På den seneste verdensrangliste er parret nummer 12 på verdensranglisten som den næstbedste danske herredouble. Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er bedste danske par som nummer seks.