16. december 2017
Martin Koch Helsted har scoret og får tak og tillykker af Alexander Bah og Lee Rochester.  Foto: Jeppe Lodberg ¬
Martin Koch Helsted har scoret og får tak og tillykker af Alexander Bah og Lee Rochester. Foto: Jeppe Lodberg ¬
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koch skifter ikke kun klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koch skifter ikke kun klub
Opdateret 01. august 2017 kl. 10:45
Lokalsport - 01. august 2017 kl. 10:40
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Bliv endelig ved med at kalde mig Martin Koch. Det er det, som nogle kender mig som, og der er ingen grund til, at de skal blive forvirrede.

- Jeg vil gerne blive kendt som Martin Koch, men jeg hedder slet ikke Koch. Jeg er blevet gift og har taget min kones pigenavn, fortæller den tidligere Kalundborg- og Holbæk-spiller Martin Koch.

Han har ud over navneskiftet også skiftet klub i sommerpausen, hvor han er rykket fra FC Helsingør til HB Køge. Han har skrevet under på en to-årig aftale med 1. divisionsklubben.

- I Helsingør var det et helt andet set-up end her. Jeg skulle arbejde rigtigt meget, og en typisk dag kunne hedde arbejd fra 8-15, og så afsted til træning 16.45, og så var jeg hjemme ved 20-20.30 tiden.

- Vi skal være forældre for første gang om ni uger, og det kunne ikke blive ved. Her er folk friske og altid i godt humør, når vi møder ind ved 9-tiden, og jeg er hjemme igen ved 14.30 tiden. Og nu behøver jeg kun at arbejde én dag om ugen - på vores fridag, lyder det aldeles ustresset fra den pædagoguddannede Martin Koch, der meget passende bijobber i en børnehave.

Angriberen tror på succes med sin nye klub.

- Jeg tror helt sikkert på, at vi nok skal lykkes med Top 4 - hvis ikke højere. Helsingør var underdogs hele vejen, men viste, at man ikke skal lægge for meget i, hvem der har flest penge og hvem der har spillet i superligaen i så og så mange år. Det er sulten, der er afgørende - og jeg vil i hvert fald meget gerne op i den superliga, understreger Martin Traborg Helsted.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk