11. december 2018
Andrew Kakooza måtte ud på bænken kort før pausen, og det gav uro hos Kalundborg i fredagskampen mod Næstved. Foto: Per Christensen
Andrew Kakooza måtte ud på bænken kort før pausen, og det gav uro hos Kalundborg i fredagskampen mod Næstved. Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg tabte i Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg tabte i Næstved
Lokalsport - 19. oktober 2018 kl. 22:18
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan næsten ikke være mere klassisk.

Kalundborg i fodboldens serie 1 spillede fredag aften noget af sæsonens bedste angrebsfodbold før pausen mod Næstved, men brændte fælt, blev ramt af en skade, kom i undertal - og måtte til sidst se modstanderne score på lidt tilfældige chancer.

Nogenlunde sådan udviklede det sig for Kalundborgs hårdt afbuds- og skadesramte bundhold, der tabte med 2-0 til Næstveds midterhold.

Dermed er situationen uforandret svær i bunden af tabellen, hvor Kalundborg mangler oprykkerne fra Holbæk United og den udsatte kamp mod Herfølge, inden holdet kan gå på tiltrængt vinterferie.

Ifølge træner Kennet Jensen sad Kalundborg på det meste af første halvleg og spillede noget af sæsonens bedste.

Men de fire-fem meget store chancer, der blev skabt som følge heraf, blev fælt misbrugt. Blandt andre var Mikkel Thisgaard og Kadir Kiran begge alene med Næstveds målmand uden at kunne score.

Og midt i halvlegen måtte Kalundborgs stærke midterforsvarer Oliver Andersson ud med en skade. Det betød, at backen Frederik Borrild blev trukket ind i midterforsvaret ved siden af Nabil Said, mens indskiftede Mark Hansen overtog backpladsen.

Det gav lidt uro i Kalundborg-lejren, og da Andrew Kakooza så lige inden pausen måtte ud på bænken med en advarsel, gik luften efterhånden lidt af ballonen for Kalundborg.

Det forplantede sig til anden halvleg, der ikke var mere end et kvarter gammel, da Næstved kom foran med 1-0 på, hvad Kalundborg-træner Kennet Jensen kaldte et kludemål.

Og bare 10 minutter før tid blev det også 2-0, da Næstved scorede på et hovedstød efter hjørnespark.