21. september 2019
Fodbold. Kalundborg. Foto: Hans Jørgen Johansen
Fodbold. Kalundborg. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg gik i stå i anden halvleg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg gik i stå i anden halvleg
Lokalsport Nordvestnyt - 15. april 2019 kl. 12:04
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter to uafgjorte opgør - i efterårets sidste og i forårets første kamp - var Kalundborgs serie 1-mandskab tilbage i taberens rolle efter lørdagens møde med midterholdet B73 Slagelse. På trods af to foræringer spillede gæsterne en fornuftig første halvleg, men den blev afløst af en forfærdelig anden halvleg.

Kampen var kun få minutter gammel, da Slagelse-angriberen Sean Karalic opfangede en tværaflevering mellem Kalundborgs to midterforsvarere, og så var turen op ad bakke begyndt for bundholdet.

Efter en halv times spil blev Kalundborgs Mikkel Thisgaard spillet fri i dybden, og han udlignede til 1-1. Det gav gæsterne endnu mere gejst og gav en god periode med flere chancer. Men endnu et boldtab, denne gang lige foran midterforsvaret, førte til Slagelse-scoring, så hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 2-1.

Efter pausen var Kalundborg som forvandlet - i negativ retning.

- Vi spillede rigtig skidt. Vi havde ellers en god snak i pausen, og spillerne troede på, at de kunne vinde. Men vi løb ikke de ekstra meter for at hjælpe holdkammeraten, det var som nat og dag i forhold til første halvleg, fortæller Kalundborg-træner Bo Sørensen.

Værterne løb ind i to gule kort i kampens sidste 10 minutter. Det førte til Kadir Kirans reducering til 3-2, men stik imod forventningerne satte den reducering mere ild i hjemmeholdet end gæsterne. B73 scorede endnu en gang og så var opgøret for alvor punkteret, inden hjemmeholdet satte den sidste scoring - også på kontra - ind tæt på slutfløjtet.