20. juli 2018
Kalundborgs Gjemalia Bugari fik rødt kort sidst i kampen i Lundtofte. Foto: Mie Neel
Kalundborgs Gjemalia Bugari fik rødt kort sidst i kampen i Lundtofte. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg-dukkert af de værste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg-dukkert af de værste
Opdateret 15. april 2018 kl. 12:02
Lokalsport - 15. april 2018 kl. 11:56
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man kan gradbøje et nederlag, var dukkerten på udebane mod Lundtofte et af de rigtigt slemme for sjællandsseriens bundhold fra Kalundborg, der tabte med 3-2 lørdag eftermiddag.

arrow Læs også: Stensikker Tuse-sejr over Herlev

For Kalundborg, der i vinterpausen har forstærket sig og satser benhårdt på at undgå den truende nedrykning, gik alt nærmest galt i anden halvleg, hvor holdet ikke alene satte en 2-0-føring over styr, men også måtte se Yassin Ismail og Gjemalia Bugari blive udvist med rødt kort.

I forvejen var Kalundborg ramt af tre afbud op til kampen, men kom alligevel rigtig fint fra start, da Mathias Thomsen allerede i første minut omsatte unge Anton Holmquists fine forarbejde til 0-1.

Og et kvarter var Holmquist igen bagmanden til indskiftede Mark Hansens mål til 0-2, der også ganske naturligt i forhold til spil og chancer blev pausestillingen.

Allerede i kampens start måtte en skadet Elias Ismail lade sig udskifte, og efter et kvarter i anden halvleg fik Gjemalia Bugari et gult kort og en 10 minutters pause på bænken. Ikke længe efter måtte Yassin Ismail ud med direkte rødt kort efter en batalje med en modstander, som fik samme skæbne.

Umiddelbart efter en kæmpechance til Rem Merali, der alene med keeperen kunne have afgjort kampen, bragede hjemmeholdets Sebastian Christensen bolden i mål til reducering 1-2, og det blev begyndelsen til enden for Kalundborg, som måte se Abdi Mohamed få gult kort ikke længe efter.

Og i hans 10 minutters fravær kunne hjemmeholdet ikke alene udligne, men også bringe sig foran med 3-2 godt fem minutter før tid.

Og Kalundnborgs berdrøvelige lørdag eftermiddag sluttede med rødt kort til Gjemalia Bugari efter sin anden advarsel.

Dét, der skulle have været et vendepunkt for Kalundborg, blev i stedet til et lille tilbageslag.