13. november 2018
Søndag møder Kalundborg hjemme Raklev, og for første gang i mange år er der håb om at komme op på et tilskuertal i nærheden af de glade dage i 2. division. Billedet her er fra en hjemmekamp mod Brabrand i 2. division i 2004.
Søndag møder Kalundborg hjemme Raklev, og for første gang i mange år er der håb om at komme op på et tilskuertal i nærheden af de glade dage i 2. division. Billedet her er fra en hjemmekamp mod Brabrand i 2. division i 2004.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KGB forventer stort rykind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KGB forventer stort rykind
Lokalsport - 06. september 2018 kl. 11:32
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er virkelig noget, vi kan mærke, interesserer folk.

Sådan siger Kalundborg GB's formand Jesper Aagaard forud for søndagens lokalopgør mod Raklev.

Derfor er klubben i fuld gang med at gøre klar til at tage imod en tilskuerskare, der forventes at blive betragteligt større end til Kalundborgs normale hjemmekampe i serie 1.

- Det kommer an på vejret. Hvis de lover tørvejr og sol søndag klokken 12, så gætter vi på 300-500 tilskuere, men det kan sagtens blive flere. Det kan også være, at folk ikke lige kan den dag, men omvendt kan det også være, at alle folk siger, at den kamp SKAL de se. Men vi kommer nok til at følge lidt med i vejrudsigten, siger Jesper Aagaard.

En del kampe bliver for tiden spillet på kunstgræsbaner, men lokalopgøret bliver spillet på stadionbanen i Munkesøen.

- Det også derfor, vi har holdt fast i stort set ikke at bruge den, så vi har ladet banen få ro. En kamp med så mange tilskuere fortjener at blive spillet på stadion, så folk kan se ordentligt, og vi kan lave et ordentligt set up, siger Jesper Aagaard.

KGB kommer ikke som sådan til at lave ekstra tiltag for tilskuerne, men klubben sørger for ekstra bemanding i boderne med mad og drikke. Ellers handler det mest om at få banen klar til kampstart søndag klokken 12.

- Kommunen slår banen, og vi slår også selv banen. Vi slår den lørdag, så den er helt klar. Som græsset gror nu, dur det ikke, hvis kommunen slår den fredag formiddag. Så vi slår den selv lørdag og får den kridtet op, fortæller Jesper Aagaard.

Klubben sørger desuden for bolddrenge, som ellers ikke er et must i serie 1, og det bliver det mest synlige tiltag dor den menige tilskuer, mens klubbens erhvervsklub er inviteret til arrangement i cafeteriet forud for kampen, som formanden ser frem til med glæde.

- Der er andre lokalopgør, men det her er selvfølgelig det største. Det giver igen opmærksomhed på seniorfodbolden, og folk glæder sig til at skulle se kampen. Det er det mest positive ved det. Der er virkelig stor interesse, og man har kunnet mærke det på folk længe, når de har spurgt »hvornår er det nu, kampen er?«, fortæller Jesper Aagaard.