14. november 2018
Jonas Næsborg var meget tæt på at udligne til 1-1, men hans scoring blev annulleret i kampen mod FK Sydsjælland. Foto: Per Christensen.
gallery icon

Se billedserie

Jonas Næsborg var meget tæt på at udligne til 1-1, men hans scoring blev annulleret i kampen mod FK Sydsjælland. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyderup rykker ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyderup rykker ned
Lokalsport - 16. juni 2018 kl. 18:38
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var linet op til afslutningsfest og VM-fodbold på storskærm i klubhuset, men stemningen var - hvert fald i starten - en smule trykket efter Jyderup BK's bedste hold i fodboldens serie 1 på hjemmebane tabte sidste turneringskamp med 0-3 mod FK Sydsjælland og derfor må rykke ned i serie 2.

I det noget komplicerede tabel-regnestykke blev Jyderup i sidste øjeblik overhalet af både Raklev og Solrød og ender dermed på den kedelige niendeplads, som altså betyder degradering.

Med en sejr over allerede nedrykkede FK Sydsjælland, kunne Jyderup have klaret frisag, men oven på en nervøs og skidt Jyderup-start, kom de sydsjællandske gæster foran allerede efter 10 minutter.

Hjemmeholdet kom ret hurtigt til hægterne og havde også bolden i mål 10 minutter senere, men Jonas Næsborgs scoring blev annulleret for farligt spil mod gæsternes keeper.

Næsborg og Moussa Al Moussa havde i Jyderups overtag et par fine muligheder inden pausen, men begge manglede skarpheden.

Jyderup gik offensivt til værks straks fra start i anden halvleg i håbet på at få det hurtige udlignende mål, men indskiftede Nabil Saids åben chance blev godt taget af gæsternes keeper efter 10 minutter.

Meget mere blev det ikke til for Jyderup, der måtte se FK Sydsjælland øge til 0-2 midt i anden halvleg, og kort før tid kunne gæsterne slå sejren fast på et straffespark.