23. februar 2019
Nikolai Gettermann blev kåret som bedste Jernløse-spiller, da holdet tabte ude til TIK - Taastrup.
Nikolai Gettermann blev kåret som bedste Jernløse-spiller, da holdet tabte ude til TIK - Taastrup.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jernløse pressede tophold forgæves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernløse pressede tophold forgæves
Lokalsport - 09. februar 2019 kl. 15:59
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jernløse snusede til sensationen, da holdet lørdag spillede ude mod topholdet TIK - Taastrup i mændenes 3. division i håndbold.

Hjemmeholdet havde inden kampen vundet samtlige hjemmekampe, men det var ikke til at se i første halvleg, hvor Jernløse næsten hele tiden var foran.

Fire mål nåede Jernløses forspring op på fire minutter før pausen, men pausestillingen var mere beskedne 16-18.

Taastrup nåede op på 19-19 fem minutter inde i anden halvleg, men Jernløse trak igen fra. Men midt i halvlegen fik Taastrup udlignet til 22-22, og de kommende minutter var kampen på vippen. Taastrup brændte straffekast og fik kort efter en udvisning. Men de bragte sig for første gang i halvlegen foran i undertal, og samtidig fik Jernløse en udvisning, og Taastrup scorede yderligere to gange i den periode, så stillingen var 25-22.

Hjemmeholdet havde i anden halvleg succes med at tvinge Jernløse til langskud, som keeperen pillede, og da Jernløses afbudstramte hold begyndte at løbe tør for kræfter, overtog hjemmeholdet styringen.

Derfra lå hjemmeholdets føring mellem tre og fem mål, og kampen endte 29-25 til TIK - Taastrup.

Jernløse manglede i forvejen tre spillere, og allerede midt i første halvleg fik Patrick Brogaard rødt kort for at bruge fornærmende sprog over for en modspiller.

Med sejren er Taastrup på førstepladsen, mens Jernløse er på sjettepladsen i ingenmandsland uden mulighed for op- eller nedrykning.