16. december 2018
Victor Høj Kolding blev topscorer, da Holbæk hjemme mødte Jernløse. Men gæsterne vandt lokalopgøret, som endte 24-29.
Victor Høj Kolding blev topscorer, da Holbæk hjemme mødte Jernløse. Men gæsterne vandt lokalopgøret, som endte 24-29.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jernløse løb fra Holbæk til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jernløse løb fra Holbæk til sidst
Lokalsport - 08. december 2018 kl. 17:16
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På papiret var Jernløse klare favoritter i lørdagens lokalopgør i mændenes 3. division i håndbold i Stadionhallen i Holbæk.

Men Holbæk fightede bravt og fulgte favoritterne til dørs, selv om kampen endte 24-29 til Jernløse.

Første halvleg sluttede med, at Holbæk skød på stolpen ved 13-14, hvorefter Jernløse gjorde det til 13-15 på kontra.

I anden halvleg fulgte Holbæk stadig flot med favoritterne, og holdet nåedeto gange.

Det lignede en sidste livline til Holbæk, da Phillip Tømmerholt reducerede til 21-22, og Jernløses stærke keeper Jakob Krupsdahl fik to minutters udvisning. Men gæsterne vandt undertalsperioden 1-0, og derfra trak de fra.

Da de små syv minutter før tid scorede til 21-26, var kampen reelt afgjort.

På et tidspunkt lignede det en regulær øretæve i slutminutterne, men Holbæks Victor Høj Kolding kronede en stærk indsats med to mål til sidst. Han fik også lov at kaste et frikast efter tid, men det blev ved 24-29.

Dermed er Holbæk stadig sidst, men Jernløse er ved at lægge afgørende afstand til bunden.