17. august 2018
Efter tidligere landstræner for New Zealand Peter R. Jensen og tidligere håndboldspiller Lene Mølgaard Jensen er i Danmark igen, satser familien på en sportskarriere for døtrene.  Foto: Peter Andersen
Efter tidligere landstræner for New Zealand Peter R. Jensen og tidligere håndboldspiller Lene Mølgaard Jensen er i Danmark igen, satser familien på en sportskarriere for døtrene. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsfamilie har indtaget Holbæk - og de har store drømme med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsfamilie har indtaget Holbæk - og de har store drømme med
Lokalsport - 02. juni 2018 kl. 18:36
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Peter R. Jensen kan skrive landstræner for New Zealand på cv'et, mens hans kone Lene Mølgaard Jensen har ti års fortid som ligaspiller i håndbold.

I dag bor familien i en murstensvilla i Holbæk. En af dem med brede vinduer, stor gårdhave og god plads.

Sammen har de nemlig døtrene Julie og Josefine, der begge har taget efternavnene »Redkjær Jensen« efter deres far. Og her er drømmene store.

Mødtes gennem sporten

- Det hele er jo startet ved sporten.

Peter R. Jensen kigger hen på sin kone, der sidder ved siden af ham.

- Det er jo også derfor, vi sidder her. På grund af sporten, pointerer han igen.

I 1997 mødte han Lene Mølgaard Jensen, da han spillede badminton i Frederikshavn. Hun kom kun til byen på grund af håndbolden. Men kort efter bosatte de sig sammen i den nordjyske by.

Tre år senere fik de deres første datter, Josefine, og i 2003 kom Julie til verden. Sammen boede de i det nordjyske, indtil Peter R. Jensen blev tibudt et landstrænerjob sydpå i 2014.

Men efter knap tre år i New Zealand, har Peter R. Jensen skiftet jobbet som landstræner ud med et job som sportschef og træner i Holbæk Badminton Klub og på Stenhus Badminton College.

I den lokale klub træner han blandt andre sin ældste datter, Josefine.

»Jeg vil alle de store ting«

- Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at den ene spiller badminton, og den anden spiller håndbold. Det er jo det, som har fyldt meget i vores liv.

Peter R. Jensen ser hen på sin kone igen, som om de kommunikerer på denne måde. Uden brug af ord og kun med øjnene.

I dag arbejder Lene Mølgaard Jensen på kontor, mens hun et par gange om ugen træner for Stenhus Sportscolleges håndboldlinje.

- Men man har jo kun en bestemt årrække, hvor man virkelig kan dyrke sin sport, får Peter R. Jensen tilføjet efter en kort pause.

Rundt om spisebordet i murstensvillaen går snakken derfor ofte på enten håndbold eller badminton. For mens 17-årige Josefine R. Jensen har valgt at dyrke sin fars interesse, spiller 15-årige Julie R. Jensen håndbold som sin mor.

Og selvom der lige nu er lige så stor forskel på pigernes niveau, som der er på deres alder, så er deres mål ens: De vil til EM, VM og måske endda OL.

- Jeg vil alle de store ting, hvis jeg har evnerne til det, siger Josefine R. Jensen, som sidste år vandt bronze ved U19 DM.

- Og drømmene skal selvfølgelig forblive lige så store, indskyder hun.

Træner hver dag

Som familiens yngste går Julie R. Jensen i 8. klasse og er ifølge hende selv stadig ung. Derfor nøjes hun med at træne håndbold tre gange om ugen i Roskilde.

Imidlertid er jagten efter en karriere inden for badminton for alvor sat ind for Josefine R. Jensen, efter hun for halvandet år siden blev en del af Team Danmark.

I dag træner hun derfor hver dag, hvor hun officielt spiller for Holbæk Badminton Klub, hvor hendes far er sportschef og træner.

Men når hun ikke træner i klubben, træner Josefine R. Jensen også på Stenhus Sportscollege eller med Badminton Europe, når hun har tid til det om morgenen.

Og det kan godt virke som meget for en på 17 år, indrømmer hendes forældre, der selv har dyrket sport hele livet.

- Nogle gange kan man godt blive meget nervøs for, at man presser sine børn, siger Lene Mølgaard Jensen.

- Men jeg synes, vi er gode til at holde hinanden op på det og hele tiden mærke efter: »Er vi sikre på, at de gør det her for deres egen skyld«? forklarer hun.

Prisen værd

For det kan en gang imellem være svært at være ung og have store drømme. Det ved Josefine, som udover sin sport går i 1.g på Stenhus Gymnasium.

- Der er nogle gange, hvor jeg har haft brug for hjælp fra dem til lige at sætte det i relief og huske mig på, at jeg skal tænke på mine prioriteringer.

Josefine vipper med hovedet mod sine forældre, der sidder over for hende.

- Men jeg synes, at i sidste ende - for eksempel da jeg stod med den tredjeplads til DM - så kan resultaterne bare måle sig med hvad som helst, forklarer hun og understreger:

- Jeg ville undvære enhver gymnasiefest for den følelse.

På samme side af bordet som sine forældre sidder Julie og kigger opmærksomt på Josefine. Hun nikker:

- Det er det samme, jeg drømmer om, indskyder hun.