19. september 2018
Michael Bøwig (tv.) har overtaget ansvaret for Holbæks mænd efter Søren Leth, der sidste år første dem til oprykning til 3. division. Spillermæssigt er truppen dog svækket.
Michael Bøwig (tv.) har overtaget ansvaret for Holbæks mænd efter Søren Leth, der sidste år første dem til oprykning til 3. division. Spillermæssigt er truppen dog svækket.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor gider ingen spille i Holbæk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor gider ingen spille i Holbæk?
Lokalsport - 13. september 2018 kl. 14:29
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæks bedste håndboldmænd rykkede sidste sæson op i 3. division. Men det har langt fra givet flere spillere.

Tværtimod er truppen blevet smallere, og den nye træner Michael Bøwig frygter, at andetholdet bliver trukket få runder inde i sæsonen.

- Jeg frygter, at vi må trække andetholdet om en måned. Jeg forstår ikke, hvorfor Holbæk halter efter byer som Roskilde, Slagelse og Næstved. Er det i vores dna? Hvorfor er der ikke flere spillere? spørger Bøwig, der ærgrer sig over at miste tre spillere til Jernløse - men er glad for at de har forklaret deres bevæggrunde.

- For to af dem er det økonomien, der trækker. Det er jeg både nedslået og misundelig over, og det er det samme i Dianalund/Tersløse. Så kan jeg godt være misundelig over, at jeg ikke engang kan give mine spillere gratis kontingent, siger Bøwig.

Han har taget Nicolai Olsen, der bor i Holbæk, med sig fra Løve-Høng, hvor han var træner sidste sæson. Han er eneste nye ansigt hos Holbæk, der har sagt farvel til Mathias Pulkkinen, Joachim Schytte og Jonas B. Andersen, der alle er skiftet til Jernløse.