21. november 2018
Lammefjordens Nicolai Olsen og Jernløses Jacob Storm i nærkamp i weekendens lokalopgør. Begge klubber er påvirket af, at Korsør/Tårnborg er blevet trukket ud af 3. division. Foto: Peter Andersen
Lammefjordens Nicolai Olsen og Jernløses Jacob Storm i nærkamp i weekendens lokalopgør. Begge klubber er påvirket af, at Korsør/Tårnborg er blevet trukket ud af 3. division. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holdtrækning ændrer både i top og bund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holdtrækning ændrer både i top og bund
Lokalsport - 08. februar 2018 kl. 14:20
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke blevet spillet kampe i mændenes 3. division siden weekenden. Men stillingen har alligevel ændret sig i både top og bund, efter Korsør/Tårborg er trukket ud.

Med kun 10 hold tilbage i rækken er der ikke længere nogen direkte nedrykning, men nummer 10 skal ud i nedrykningskampe. Efter weekenden havde Lammefjorden et point ned til Himmelev på 10. pladsen. Nu har de tre point ned til TPI, der til gengæld mangler at spille to kampe i forhold til Lammefjorden.

Lammefjorden har kun mødt Korsør/Tårnborg en enkelt gang og mister dermed to point. Holdet har nu blot fire kampe tilbage i sæsonen og skal blandt andet møde TPI på hjemmebane. Udekampen mod den nye bundprop tabte de med 27-23.

Himmelev mister som eneste hold i rækken ikke point på Korsør/Tårnborgs exit, da de tabte den ene kamp, de havde spillet imod dem. Også Rødovre havde tabt en kamp til Korsør/Tårnborg, men de vandt den anden kamp.

Jernløse vinder en plads

I toppen af rækken går det værst ud over TMS Ringsted. De havde spillet to kampe mod Korsør/Tårnborg og har nu seks point i stedet for fire op til andenpladsen med fem kampe tilbage.

Jernløse har mistet to point, men rykker en plads frem, så de nu er på andenpladsen.

Efter weekenden lå de på tredjepladsen med samme antal point som HØJ på andenpladsen og Ydun på førstepladsen, hvor Ydun dog manglede seks kampe mod de andres fem.

Nu ligger HØJ på førstepladsen og Jernløse på andenpladsen begge med 20 point og mangler fire kampe, mens Ydun er nummer tre med 18 point og mangler seks kampe.

Det er kun de nederste tre hold, der matematisk kan afskrives i topstriden.

Men reelt ser det ud til at være HØJ, Jernløse og Ydun, der skal fordele de tre første pladser, som giver direkte oprykning, oprykningskampe og en lang næse.

Jernløse møder i de næste tre kampe Ajax, Kerteminde og TPI, inden den ordinære sæson slutter med hjemmekampen mod Ydun den 25. marts.